:quality(80))
Gutkind styrker sin salgsafdeling
12. maj 2022Den 1. juli 2022 tiltræder Karina Henriques som Key Account Manager og Mai Gaardsted som salgskonsulent på Gutkind Forlag
Gutkind har på to et halvt år skabt en stærk udgivelsesportefølje og er nu klar til at etablere et endnu stærkere salgsteam. To nye kolleger skal sammen med Key Account Manager Sofie Liljedahl arbejde med Gutkinds vækstplan.
Kommerciel chef Marianne Lenler siger: "Vi ønsker at knytte forhandlerne endnu tættere til Gutkind, og det er Karina Henriques og Mai Gaardsted de allerbedste til at hjælpe os med. Jeg har kendt Karina og Mai i over tyve år og ved, at vi nu får branchens dygtigste sælgere om bord. Gutkind vil være et markant styrket forlag fra den 1. juli."
Karina Henriques: "Gutkind har på få år gjort sig virkelig flot bemærket på det danske bogmarked, og det har været meget spændende at følge med på sidelinjen. Nu glæder jeg mig til at være med på holdet, og sammen med de søde og dygtige kolleger tage de næste skridt frem."
Mai Gaardsted: "Jeg har fulgt Gutkind tæt siden starten i 2020 og er imponeret over, hvor tydeligt forlaget allerede har markeret sig. Jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af det hele."
Nyansættelserne betyder samtidig, at Gutkind siger pænt farvel til salgskonsulent Lotte K., som har udført et fremragende stykke arbejde for forlaget.
---
For mere info:
Kommerciel chef, Marianne Lenler: 53 55 05 86 / marianne.lenler@gutkind.dk