Karlas fantalastiske klasse

Karlas fantalastiske klasse

Fra FredagsTamTam til bogunivers. Kom helt tæt på Karla og hendes fantalastiske klassekammerater fra DR's populære animationsserie.

3. november 2023

Mød Karla og alle hendes fantalastiske klassekammerater i farverige højtlæsningsbøger om venskab og hemmeligheder.

Danske børn har for længst lært Karla, Heinz, Flemming, Filucca og de andre fra Karlas fantalastiske klasse at kende i FredagsTamTam på DR. I 2023 udvides universet med en række bøger, der alle har venskab og følelser som omdrejningspunkt.

Nye læsere kan udfordre deres læsefærdigheder og selv læse med, når Karla og hendes klassekammerater skriver i deres fantalastiske dagbøger. Her fortæller de om deres familie og venner, det sjoveste og værste, de nogensinde har oplevet – og deler hemmeligheder, de aldrig har sagt til nogen før.

De fantalastiske dagbøger er skrevet og gennemillustreret i farver af Tor Fruergaard og Michael Hegner, som også står bag DR's populære animationsserie.

Karlas fantalastiske bog om venskab er en højtlæsningsbog fuld af sjove og genkendelige hverdagsdilemmaer. Historierne er skrevet af Pernille Bønløkke Toustrup, baseret på episoder fra animationsserien, men fortalt og oplevet fra Karlas synsvinkel. Bogen er gennemillustreret i farver med stills fra serien.

I foråret 2024 kommer der flere bøger om Karlas fantalastiske klasse. Gå på opdagelse i alle titlerne nedenfor.

Karlas fantalastiske bog om venskab

Karlas fantalastiske bog om venskab er en højtlæsningsbog fuld af sjove og genkendelige hverdagsdilemmaer, som de ser ud for kyllingen Karla.

Hvert kapitel fortæller en historie om en dag blandt vennerne i Karlas klasse – her er alle forskellige, men der er heldigvis plads til at være lige så fantalastisk, som man vil!

Karlas fantalastiske bog om venskab

Karlas fantalastiske dagbog

Er Karlas livret tjikken nuggets eller ormelet? Og hvad drømmer hun om at være, når hun bliver stor?

Få alt at vide om Karla i Karlas fantalastiske dagbog.

Karlas fantalastiske dagbog

Heinz' fantalastiske dagbog

Er Heinz' hobby mon fodbold eller linedance? Og hvad er hans yndlingsdyr?

Få alt at vide om Heinz i Heinz' fantalastiske dagbog.

Heinz' fantalastiske dagbog

Flemmings fantalastiske dagbog

Er Flemmings livret en tør eller en våd kage? Og hvad kan han bare ikke fordrage?

Få alt at vide om Flemming i Flemmings fantalastiske dagbog.

Flemmings fantalastiske dagbog

Filuccas fantalastiske dagbog

Kan Filucca bedst lide rugbrød og mug-ost eller vingummier med sukker på? Og hvad er mon hendes yndlingsdyr?

Få alt at vide om Filucca i Filuccas fantalastiske dagbog.

Filuccas fantalastiske dagbog

Læs & tal sammen

Dyk ned i boguniverset til 'Karlas fantalastiske klasse'

I Læs & tal sammen-materialet finder du sjove opgaver, spørgsmål til bøgerne samt et interview med seriens skabere.

Dyk ned i boguniverset til 'Karlas fantalastiske klasse'

Min fantalastiske dagbog

Udfyld din helt egen fantalastiske dagbog – ligesom karaktererne fra Karlas fantalastiske klasse.

Find dagbogen her ...

Min fantalastiske dagbog

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu