De afghanske sønner

De afghanske sønner

Aktuel og hjertegribende roman, om hvordan man bevarer sin menneskelighed i et umenneskeligt system.

"Et humanitært-psykologisk portræt i romanform ... Elin Persson slår hårdt fra sig med denne fine roman."
- Weekendavisen

Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen.

Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt på gangene i sine glitrende plastiksandaler. Hun forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.

Gennem små, korte kapitler skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet og den lange ventetid på svar.

I 2021 blev Elin Persson tildelt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for De afghanske sønner.

De afghanske sønner er oversat af Martha Flyvholm Tode. Hun har en bachelor i Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) fra Københavns Universitet, og har boet tre år i Kairo. Hun er forfatter til romanerne På Bornholm må man græde overalt (2017) og Man kan også være søstjerne (2020).

Udgivelsesdato: 7. oktober 2021.

Elin Persson
Forfatter

Elin Persson

Spændende ny forfatterstemme, der bl.a. har modtaget Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for romanen De afghanske sønner.
Læs mere om Elin Persson
Læs og tal sammen om

De afghanske sønner

I læs & tal sammen-materialet kan du bl.a. finde spørgsmål til bogen, et interview med Elin Persson og billeder fra hendes skriveproces.

De afghanske sønner


Anmeldelser

Politiken

"Vinderen af Nordisk råds børne-og ungepris er både sjov og noget af en mavepuster ... Det lykkes Elin Persson at skrive om det her system på en måde, der både er ordentlig og har store litterære styrker ... Oversættelsen af den danske forfatter Martha Flyvholm Tode klinger smukt og oprigtigt ungdommeligt."
- Ida Dybdahl

Information

"Prismodtager med god grund ... Jeg kan kun anbefale, at man læser Elin Perssons roman og finder nogen at tale med den om. For den er vigtig."
- Kamilla Löfström

Weekendavisen

"Et humanitært-psykologisk portræt i romanform ... Elin Persson slår hårdt fra sig med denne fine roman."
- Klaus Rothstein

Jyllands-Posten

"Hele den sympatiske bogs pointe ligger i forskellen mellem på den ene side den tætte sproglige forbindelse mellem at forvare og forsvare og på den anden side divergensen mellem de to ord."
- Erik Svendsen

Dansk BiblioteksCenter

"En meget fin og stilfærdig roman om et omfangsrigt emne. Sætningerne er korte og enkle og gør romanen velegnet til de unge læsere, men helt uden at gå på kompromis med sprog eller indhold, der er både smukt beskrevet og rammende for læseren. Romanen er som sådan ikke politisk, men har et tydeligt humanitært og psykologisk fokus, der uden tvivl kan danne grundlag for mange gode diskussioner."
Karina Høyer / Lektørudtalelse

Litteratouren

"Barsk og smuk læsning. Det er fortællingen om at kæmpe for livet og fortællingen om at savne og miste."

Thejulesrules

"Rørende, stærkt og barskt ... Jeg slugte denne bog på kort tid, den bider sig fast straks man går i gang og de korte, intense kapitler med meget mellem linjerne er medrivende og smukt skrevet."

Skyggetanten

"Den ramte mig lige i hjerteknoglen. Og den kommer til at sidde i mig i lang tid kan jeg mærke. Elin Persson har et unikt talent og jeg glæder mig til at læse mere fra hende."

Bogblogger.dk

"Romanen inviterer læseren indenfor i en hverdag, de færreste af os kender."
- Jane Andersen

Bogoplevelsen

"De afghanske sønner er en indsigtsfuld og vigtig bog om empati, næstekærlighed, flygtninge og kærlighed. Den er god, læseværdig og fængede. Nem at læse, svær at ryste af sig."

Thereadingjunction

"Hvor mange forskellige følelser kan man nå at føle på blot 184 sider? Dem alle! ... En ualmindelig fin og følelsesladet læseroplevelse til topkarakter."

Bog_finken

"Bogen er skrevet i små kapitler i et meget fint og eftertænksomt sprog ... Flot debutroman af den svenske forfatter Elin Persson."

Bogelskeren_i_villafortuna

"De afghanske sønner af Elin Persson er en af den slags bøger, som man virkelig kan føle ... Vigtig og meget vedkommende.."

Forestilling om paradis

"Det er 184 sider der går lige i hjertet. Det er en højaktuel historie og bør ikke kun læses af unge, men bestemt også voksne læsere."

Litteraturdk

"Det er en intens fortælling ... Jeg får lyst til at forære den til alle mulige!"

Kulturmor

"De afghanske sønner er en kort men vigtig bog. Som et nedslag i tiden her og nu, som måske fremover vil overgå til at være en del af vores fælles historie"


Køb 'De afghanske sønner' hos din foretrukne boghandler

Bog

184 sider

Vejl. udsalgspris: 199,95 kr.

Udg. dato: 7. oktober 2021

Oversætter: Martha Flyvholm Tode

Omslag: Sara Edström

Format: Softcover

ISBN: 978-87-434-0217-6

Lydbog

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: 7. oktober 2021

Oversætter: Martha Flyvholm Tode

Omslag: Sara Edström

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0219-0

E-Bog

Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.

Udg. dato: 7. oktober 2021

Oversætter: Martha Flyvholm Tode

Omslag: Sara Edström

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0218-3

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu