Brandes i fem citater:

"Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat"

20. august 2026

Georg Brandes’ 'Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur' er en hjørnesten i dansk litteraturhistorie. Jens Bjerring-Hansen, der har været hovedredaktør på den nye tekstkritiske udgave, har valgt fem citater fra det ikoniske værk.

1. "Jeg anseer det for en Pligt og for en Ære at hylde de Principer, til hvilke jeg bekjender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie Tankes endelige Seir." - Emigrantlitteraturen, Indledning

______________________________________

Jens Bjerring-Hansen: Den 27-årige Georg Brandes var allerede selvbevidst og insisterende. Her fra en forbemærkning til den første af mange forelæsninger om Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, hvor han efter at have undskyldt for sin uerfarenhed og ufuldkomne evner, sætter strøm på og på provokerende vis minder tilhørerne om den akademiske frihed og forbereder dem på, at han vil gøre brug af den.

2. "Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat." - Emigrantlitteraturen, Indledning

______________________________________

Jens Bjerring-Hansen: Den frisindede litteraturforsker og -læser krævede frisindet og samfundsengageret litteratur, som det fremgår af det berømte citat, som de fleste gymnasielever er blevet præsenteret for. Det kan opfattes som Det moderne gennembruds slogan. Brandes’ æstetik er stærkt biased – i retning af det politiske, aktuelle og realisme – men hans skarpt optrukne forestillinger om litteraturens og forfatterens aktive rolle i samfundet kan stadig inspirere og provokere.

3. "Vi ere […] som sædvanlig en 40 Aar tilbage for Europa." - Emigrantlitteraturen, Indledning

______________________________________

Jens Bjerring-Hansen: Brandes’ udgangspunkt for sammenligningen mellem den europæiske litteratur, som Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur omhandler, og den danske litteraturverden, som han introducerede den internationale litteratur til, var, at vi herhjemme halsede gevaldigt bagefter. En teori om kulturel forsinkelse med andre ord og endnu et provokerende drilleri rettet mod den hjemlige litteratur- og kulturverden.

4. "... at der altid er nok, der lide, nok, der sidde i alle Arter af Fængsler, Uvidenhedens, Afhængighedens, Dumhedens og Trældommens Fængsler. Dem maa vi have ud, og derom maa saavel vort Liv som vor Poesi dreie sig." - Den romantiske Skole i Tydskland

______________________________________

Jens Bjerring-Hansen: I gennemgangen af den europæiske litteratur konfronterer Brandes digtningen med sine ideologiske og æstetiske principper (og minder os om principperne igen). Her er det den tyske romantiske digtning, han affejer som sværmerisk og konservativ.

5. "Det er en Nydelse at læse en saadan Udvikling. Her er Kraft og Conseqvents, et fuldt Udtryk for en klar Tanke, en energisk og uhyklet Reaction." - Den romantiske Skole i Tydskland

______________________________________

Jens Bjerring-Hansen: Dette er Brandes’ skudsmål om den mest reaktionære af alle de forfattere, han skriver om, Joseph de Maistre, der i et skrift hylder Bøddelen og Paven som samfundets hjørnesten. Men Brandes fascineres af radikalitet og sætter pris på det uforstillede ved en fyr som de Maistre. Som han forklarer det et sted:

"det er en Type, som man glæder sig over, som Naturforskeren fryder sig ved et udmærket Exemplar af en Race, hvoraf han hidtil kun har truffet paa forjadskede og uklare Exemplarer, og det, at den Art Individualiteter ikke forekomme i vor Litteratur er en Omstændighed, som man praktisk kan regne os til Lykke, men som i ethvert Tilfælde giver Litteraturens Historie en mindre plastisk Charakter".

Med andre ord vil det simpelthen, på grund af det danske mådehold, have været for kedeligt for ham at skrive en dansk litteraturhistorie! Skurkene er ikke skurkagtige nok. Selv om hans vitalistiske tanker nok er overhalet af tiden, minder Brandes os om, at litteratuhistorieskrivning også handler om at fortælle en historie – at skrive godt og at etablere et stærkt plot. Det kan godt inspirere.