Jens Stoltenbergs Nato-bog om en skæbnetid udkommer på Gutkind Forlag

Jens Stoltenbergs Nato-bog om en skæbnetid udkommer på Gutkind Forlag

11. oktober 2024

Jens Stoltenberg skriver bog om sine ti år som Natos generalsekretær. Bogen udkommer i efteråret 2025 i en række lande. I Danmark på Gutkind Forlag.

"Dette er min fortælling om, hvordan det har været at lede verdens mægtigste militæralliance i en skæbnetid for vor sikkerhed," siger Stoltenberg.

Jens Stoltenberg var Natos generalsekretær fra oktober 2014 til oktober 2024. Hans kommende bog har fået arbejdstitlen På min vagt og tager læseren med på indersiden af Natos og Stoltenbergs arbejde i en yderst dramatisk periode. Centrale temaer bliver krigen i Ukraine, Natos engagement i Afghanistan, samarbejdet med præsident Donald Trump og forholdet til stormagterne Rusland og Kina.

"I løbet af det seneste årti er verden blevet farligere og Nato stærkere. Det er grundlæggende ændringer, som har stor betydning for mange mennesker. Jeg ønsker at bidrage med mit blik på en dramatisk periode, set på nært hold," siger Stoltenberg.

Stoltenbergs bog er allerede solgt til udgivelse i en række lande udover Norge – Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Storbritannien, USA – og Danmark, hvor Gutkind Forlag udgiver den.

Jacob Søndergaard, Gutkinds adm. direktør, siger:

"Om få uger udgiver vi på Gutkind tidligere forbundskansler Angela Merkels politiske erindringer. Nu kan vi med glæde meddele, at vi næste efterår udsender tidligere Nato-generalsekretær Jens Stoltenbergs beskrivelse af sin tid på posten. Den har han udfyldt med myndighed, kompetence og ansvarsfølelse for Vestens demokratiske sammenhold og globale forpligtelser."

Om Jens Stoltenberg:

Jens Stoltenberg (f. 1959). Politiker fra Arbeiderpartiet, uddannet samfundsøkonom. Norsk statsminister fra 2000-2001 og igen fra 2005-2013. Generalsekretær i Nato fra 2014–2024.

For mere info, kontakt venligst:

Jacob Søndergaard, adm. direktør: jacob.sondergaard@gutkind.dk

Jeppe Bangsgaard, presseansvarlig: jeppe.bangsgaard@gutkind.dk / 25456432.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu