Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Efterfølgeren

Efterfølgeren

Femten år efter verdenssuccesen 'Libri di Luca' vender Mikkel Birkegaard tilbage med en udspekuleret krimi om, hvad der gemmer sig i litteraturens labyrintiske gange.

William Falk, Danmarks ukronede krimikonge, er en mand, der skiller vandene. Læserne elsker ham, den litterære elite rynker på næsen, og kollegerne er ved at gå til af misundelse. Men ingen kan påstå, at Falk ikke er en mand, der kan sit kram. Med stor grundighed og kompromisløshed har han skabt successerien Fiskeren, og han syntes at have tænkt på alt – selv sin egen begravelse.

Da William Falk findes død, er han kun halvvejs i sidste bind, og så går jagten på efterfølgeren i gang. Laust Troelsen, der henslæber en eremitagtig tilværelse som gymnasielærer, vil helst glemme sin tilknytning til Falk, der engang var leder af en skrivegruppe, der legede med en forskruet form for method writing. De ting gruppen skrev om, skulle også afprøves i virkeligheden – hvordan var det at skære i lig? Hvordan var det at være sammen med en prostitueret? Udfordringerne dengang udviklede sig hurtigt og hvad der til en start var drengestreger, blev pludselig til farlig leg.

Laust ser sig nu pludselig inddraget i spillet om William Falks livsværk, og det står hurtigt klart, at begivenhederne i deres fælles fortid har fået Falk til at udnævne Laust som kandidat til at samle handsken op. Laust er dog ikke den eneste kandidat, men da folk begynder at falde døde om omkring ham, går det op for ham, at det er slut med at flygte fra fortidens synder.


Anmeldelser

Berlingske

Det her er allerede nu en værdig kandidat til »Årets krimi«.

Politiken

Spænding, snuhed og satire (...) en elegant afslutning.

Jyllands-Posten

Storslået genreparodi (...) Birkegaard hudfletter veloplagt den danske krimiscenes mange aktører.

Fyens Stiftstidende

Interessant og stærkt underholdende.

Kulturkapellet

En yderst medrivende, læseværdig krimi, der tillader sig at lege med sin egen genre, i langt højere grad mange af de andre danske kriminalromaner, man kan læse for tiden.

Litteratursiden

Mikkel Birkegaard har skrevet en meget underholdende spændingsroman, der leverer et kærligt svirp til krimiindustrien.

Krimisiden.dk

En elegant og sjov krimifortælling som river dig med som læser (...) en rigtig pageturner med gys og grin i skøn blanding.

Bogens Liv

Er du normal krimilæser? Så vil jeg helt klart anbefale dig at læse 'Efterfølgeren'. Det vil måske give dig et nyt syn på den genre, du ellers holder så meget af.


Køb 'Efterfølgeren' hos din foretrukne boghandler


Bog

524 sider

Udg. dato: 12. januar 2023

Omslag: Harvey Macaulay / Imperiet

Format: Hæftet

ISBN: 9788772391410

E-Bog

Udg. dato: 12. januar 2023

Omslag: Harvey Macaulay / Imperiet

Format: ePub

ISBN: 9788775621873

Lydbog

Udg. dato: 12. januar 2023

Oversætter: Harvey Macaulay / Imperiet

Format: Download

ISBN: 9788775621880