Forfulgt
Den skjulte trussel ...
Op mod 100.000 danskere bliver hvert år udsat for stalking, og selvom det blev ulovligt i 2022, er det stadig svært for mange at forstå, hvor ødelæggende gentagne opkald, skræmmende sms’er og fysisk forfølgelse kan være.
I Forfulgt – fortællinger om stalking undersøger journalist Rikke Viemose, hvad stalking er. Gennem beretninger fra ofre og samtaler med fagfolk tegner hun et rystende billede af, hvordan chikanen føles, og ser nærmere på, hvem der stalker, hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte og for samfundet, samt hvad der kan eller bør gøres for at forhindre de mange sager. Ikke mindst giver bogen gode råd til, hvordan man selv beskytter sig mod stalking.
Udgivelsesdato: 11. juni 2026.
Anmeldelser
Dansk BiblioteksCenter
"Bogen er en øjenåbner om et aktuelt fænomen, der rammer langt flere danskere, end de fleste er klar over. Den er skrevet i et letforståeligt sprog og giver en god indføring i emnet. Den fungerer ligeledes som en praktisk guide, der giver konkrete råd i forhold til at beskytte sig mod stalking samt informationer om, hvor man kan søge hjælp."
- Lone Simonsen / Lektørudtalelse