Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Når jeg ser dig fra en vis afstand

Når jeg ser dig fra en vis afstand

En nærværende og rå roman om ægteskabets beskidte sider og det håb, der venter forude, hvis man har modet til at række ud efter det.

Kirstine ved alt om følelser. Som tv-psykolog er hun ekspert i parforhold og kunsten at blive på sin egen banehalvdel, når konflikten blusser op – lige indtil hun selv står midt i sit livs krise. Hendes ægteskab er brudt sammen, og hun mister kontrollen over sig selv og sine handlinger.

For at finde vejen videre søger hun tilflugt i et forladt sommerhus på en vinterkold ø i Vadehavet. Her vil hun hengive sig til smerten og ensomheden, men mødet med Vesterhavet og den aldrende ravsamler Ejvind bliver i stedet begyndelsen på en helt anden historie.

Når jeg ser dig fra en vis afstand er en nærværende og rå roman om ægteskabets beskidte sider og det håb, der venter forude, hvis man har modet til at række ud efter det. Det er en fortælling om utroskab, vanvid og begær – og frem for alt en fortælling om et uventet venskab.


Anmeldelser

BogMarkedet

Så medrivende, at jeg flere gange undervejs måtte huske mig selv på, at jeg læste med henblik på at anmelde og ikke (kun) for min fornøjelses skyld. Også rent sprogligt er det en glæde at læse bogen.

Kulturinformation

En flot debutroman.

Torndahlbooks_

Skøn og nærværende roman, der er svær at lægge fra sig.

Bogbanden

Trine skriver utroligt fængende og jeg fløj igennem bogen.

Litteraturelsker

Eftertænksom og smuk.

Hyggegeek_litteratur

Smuk og rørende fortælling.

Prosapiger

Det er så gribende en fortælling og på så mange måder umulig at lægge fra sig.

Randiglensbo.dk

En af den slags helt særlige bøger, som jeg tror, jeg vil læse igen.

Sidsesbogreol

En så nærværende, dragende og autentisk fortælling.

Bog.dag.bog

Lovende romandebut.

Emmasbogreol

Smuk både indeni og udenpå ... velskrevet.


Køb 'Når jeg ser dig fra en vis afstand' hos din foretrukne boghandler


Bog

304 sider

Udg. dato: 1. februar 2024

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: Hardback

ISBN: 9788772391090

E-Bog

304 sider

Udg. dato: 1. februar 2024

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: ePub

ISBN: 9788775621248

Lydbog

Udg. dato: 1. februar 2024

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: Download

ISBN: 9788775621255