Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Nattens blomst

Nattens blomst

En farverig, barsk og bevægende debutroman om en kvindes kamp for frihed og selvstændighed i 50'ernes Teheran.

Nattens blomst tager sin begyndelse i Teheran, Iran, i 1950 og handler om én familie og to stærke kvinders kamp for et liv i frihed, men er også fortællingen om et lands storhed og fald. En historie om at miste sig selv og rejse sig med drømmene i behold, koste hvad det vil.

Ziba er 16 år i 1950'ernes Iran. Hun vokser op i overklassen som ældste datter af en magtfuld borgmester. Det politiske system vakler, og store samfundsforandringer skyller ind over landet. Ziba ønsker sig et liv med selvstændighed og frihed, men det kvindeundertrykkende samfund, familien og faren vil det anderledes.

De revolutionære vinde blæser over Iran igen, og frigørelsen fra Vest påvirker det iranske styre, og Zibas far. Hvis ikke nu, sker det aldrig.

Nillou Zoey Johannsens debutroman er politik, historie, kærlighed, vold, sex og et portræt af en familie og et land, hvis historie de færreste herhjemme kender. Og så er det en fortælling om at være pige og blive en kvinde i et land, hvor du ikke er fri. Om at slås for frigørelsen og prisen for at gøre det.


Anmeldelser

Kristeligt Dagblad

Kampen mod vold kan have en høj pris. Det viser 'Nattens blomst' tydeligt … Læs romanen, selvom man sidder med knyttede næver undervejs!

Dagbladenes Bureau

Nillou Zoey Johannsens skildring af Zibas liv er bevægende i sin evne til at balancere mellem det poetiske og erotiske over for det brutalt voldelige.

Magasinet LIV

En virkelig velskrevet roman om, hvad der kan ske, når stærke, glade og håbefulde unge kvinder slås til jorden hele livet … smuk, grusom og forstemmende.

AmagerNyt

Strålende fortælling … Med en bemærkelsesværdig indsigt i mennesker fører Nillou Zoey Johannsen os med sikker hånd gennem fortællingen om Ziba og hendes familie. Rørende, chokerende, nervepirrende.

Hyggegeek_litteratur

Interessant, stærk og grænseoverskridende. Zibas karakter minder mig om en blanding af Elena og Lila fra Elena Ferrantes 'Napoli-kvartet'. Relevant og tankevækkende læsning!

Bogglæde

Forfærdende, fremragende og bevægende.

Bogsyn.dk

En rigtig dejlig og også mere end skræmmende fortælling om en piges længsel efter frihed og med direkte parallel til det at være et autentisk menneske. En fremragende bog, en elskelig fortælling.

Bogpassionisten

Tragisk, rørende og voldsom læsning, og den satte sig i kroppen for hver eneste side – og har stadig ikke sluppet sit tag!

Thorndahlbooks

Velskrevet og inspirerende roman.

Bogfinken

Fantastisk fortælling ... En debutroman der sætter sig i kroppen hos læseren.

Simonekarlasboeger

Godt og voldsomt indblik i en verden, jeg ikke selv hverken ved meget om eller har oplevet.

Bookeater

Zibas kamp for frihed, og retten til at bestemme over sit eget liv, er en gribende fortælling om, hvordan det er at vokse op som kvinde i 1950’ernes Iran.

Frk.west

Virkelig velskrevet roman. Sproget er legende og stemningsfuldt, og forfatteren formår at skabe spændende fortællinger om religion, politik, oprør og historie samtidig med, at romanen er en personlig fortælling om en ung kvindes liv.

Bekkalouisebooks84

Bogen er meget velskrevet og præsenterer en helt anden verden end den man selv kender, samt en undertrykkelse af kvinder om at kæmpe for det man gerne vil og prisen for dette. Et must read.

Louises_litteratur_og_liv

Vellykket, interessant og barsk roman.

Bog_review

Kender I det, når man læser en bog der bare åbner en helt ny verden for en? Sådan var 'Nattens blomst' for mig.

Bogredenhosmonika

Giver stof til eftertanke.


Køb 'Nattens blomst' hos din foretrukne boghandler


Bog

368 sider

Vejl. udsalgspris: 299,95 kr.

Udg. dato: 23. september 2021

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: Indbundet

ISBN: 9788772390307

E-Bog

368 sider

Udg. dato: 23. september 2021

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: ePub

ISBN: 9788793983526

Lydbog

Udg. dato: 23. september 2021

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: Download

ISBN: 9788793983533


Du kunne også være interesseret i ...