Chateauet på Sunset Boulevard
Stor historisk roman om episk kærlighed, et tragisk tab og smukke venskaber.
Kom indenfor på Chateau Marmont – Hollywoods mest berygtede hotel.
1957. Da den trettenårige Aria Jones mister sine forældre, sendes hun hjem til sin faster – en berømt skuespillerinde, der har trukket sig tilbage og nu bor på Hollywoods berygtede hotel, Chateau Marmont, hvor hun aldrig forlader sit værelse.
Men Marmont er ikke et sted for små piger med store hjerter, og overladt til sig selv vandrer Aria rundt på hotellets gange, omgivet af berusede og udsvævende skuespillere, der er villige til at tage ethvert middel i brug for at opnå berømmelse. Som årene går, bliver det klart for hende, at hun skal være usynlig og undgå problemer. Så vil hun måske en dag få mulighed for at forlade Marmont og leve livet på sine egne betingelser: alene, men fri.
Den plan spoleres dog, da hotellet købes af den mystiske rockstjerne Theo Winchester, der flytter ind sammen med sin umedgørlige datter, Adele. For at tjene de penge, Aria har brug for for at komme væk, bliver hun hyret som Adeles privatlærer og bringes derved tættere på Theo. Det bliver et skæbnesvangert møde, som tænder en uforudset lidenskab i Aria – og får hende til at overveje, hvad hun egentlig er villig til at ofre for at forfølge sine ønsker.
Oversat til dansk af Eva Birklund.
Udgivelsesdato: 20. april 2027.