Tilgiv aldrig
Sjette bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren.
Lige inden Norges nye justitsminister skal til at gå på talerstolen i Stortinget for første gang, får han en sms fra et ukendt nummer: 'Hævnen tilhører de retfærdige. Jeg kender din gamle mørke hemmelighed.' En profileret Kanal 4-chef modtager en lignende trussel fra samme afsender – en person, der kalder sig Hævneren.
Samtidig bliver en mand fundet død på en forfalden gård i Asker. Under arbejdet med at identificere liget finder politiet et mystisk torturapparat og en blodpøl i laden. Hvem er den døde mand? Og hvem kommer blodet fra?
Kajsa Coren er flyttet med sin familie tilbage til Asker, hvor hun arbejder på en dokumentar om MeToo. Det hele tager en uventet drejning, da politiet får en forsvindingssag på halsen, og Kajsa opdager en sammenhæng mellem den, justitsministeren og den døde mand på gården.
Anmeldelser
Bog_finken
En fantastisk godt sammensat krimi.
Bogblogger.dk
Savner du en spændende og hurtigt læst krimiserie, er den et oplagt valg ... Jeg er allerede trist over, at jeg allerede har læst den seneste 'sæson'.
Randi Glensbo
En rigtig spændende krimi, hvor siderne næsten vender sig selv.