Blændværk

Blændværk

Et portræt af den mand, der formåede at tyde sit lands drømme og udnytte dem til sin egen fordel.

"Maggie Haberman ... er måske den journalist, som har haft den bedste kontakt med Trump i mange år."
- Politiken

Pulitzerprisvinder og New York Times-journalist Maggie Haberman afdækker i bogen Donald Trumps liv fra hans første tid i New York til han forlod Det Hvide Hus.

Hun er Donald Trumps erklærede yndlingsfjende blandt journalister. Få forstår ham bedre end hun, og ingen har i højere grad påvirket mediedækningen af den amerikanske forretningsmand, der i 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident.

Maggie Haberman har fulgt Donald Trump på sidelinjen, først som tabloidreporter på New York Post og senere som korrespondent for The New York Times. Trump selv kalder hende for ’sin psykiater’.

I denne bog fortæller hun hele historien – opblomstringen af hans karriere som ung forretningsmand i New York City, skabelsen af Donald Trump som fænomen, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning – og nu, hvor han med vind i sejlene arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre det højeste embede i USA.

Hvad driver Trump? Hvem er de mennesker, der banede hans vej til magten? Og hvad kan forhindre ham i at blive præsident igen? Bogen tegner et forrygende og foruroligende portræt af Donald Trump og magtmaskinen bag ham – og samtidig et portræt af det land, som han ændrede for altid.

Blændværk er oversat til dansk af Hans-Jørgen Birkmose fra Confidence Man: The Making of Doland Trump and the Breaking of America.

Udgivelsesdato: 31. oktober 2022

Maggie Haberman
Forfatter

Maggie Haberman

Pulitzerprisvinder og New York Times-journalist, der regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA.
Læs mere om Maggie Haberman

Anmeldelser

Politiken

"Maggie Habermans biografi om Donald Trump er en triumf og værd at læse, selv hvis man ikke orker at høre mere om hans kaotiske præsidentperiode."
- Marcus Rubin

Altinget

"Et mesterværk af en fuldstændig biografi ... Giver et enestående indblik i, hvordan manden, der tror – og velsagtens med sin valgsejr i 2016 dokumenterede – at fiktion kan slå fakta, kunne ende som USA's og derved verdens mægtigste mand ... Bogen er simpelthen svær at lægge fra sig."
- David Trads

Weekendavisen

"New York Times-journalisten Maggie Haberman har skrevet den ultimative biografi om manden, der blev Donald Trump."
- Ole Nyeng

Berlingske

"Uomgængelig hvis man vil dykke ned i Trump-årene i amerikansk politik ...En god og grundig biografi om Donald Trump."
- Peter Nedergaard

Dansk BiblioteksCenter

"Dybdegående, velskrevet og kritisk værk, der endevender de fleste aspekter af forretningsmanden, fænomenet og politikeren Donald Trump."
- Martin Minka Jensen / Lektørudtalelse

Bogbloggerdk

"Blændværk er virkelig velskrevet og svær at lægge fra sig, når man først går i gang ... Det er en blændende god biografi ... man bliver meget klogere på mennesket Donald Trump og på, hvad der formede ham."


Køb 'Blændværk' hos din foretrukne boghandler

Bog

672 sider

Vejl. udsalgspris: 399,95

Udg. dato: 31. oktober 2022

Oversætter: Hans-Jørgen Birkmose

Omslag: Christopher Brian King & Imperiet

Format: Hardcover med smuds

ISBN: 978-87-434-0393-7

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu