De kalder mig ulven

De kalder mig ulven

En klog og bevægende roman om kultur, familie, identitet og om at høre til mange steder.

En fortælling om at have to forældre nederst på samfundets rangstige.

De kalder mig ulven er en roman om at vokse op med en viden om, at de gode kort er blevet skævt fordelt.

Hovedpersonens forældre har hele deres liv arbejdet hårdere end deres helbred har kunnet klare. Alligevel er det eneste, de efterlader, minder og nogle familiehistorier fra farens opvækst i Pakistan, fra morens familie i Finmarken og fra deres fælles liv i Oslo.

Nu er hjemmet opløst, og faren vil forlade Norge for at blive gammel i sit hjemland. Tilbage står hovedpersonen, sønnen, med en umættelig sult efter at eje og have det, alle andre har så meget mere af.

Romanen er oversat til dansk af Thomas Korsgaard, der bl.a. er forfatter til trilogien om Tue, som han modtog De Gyldne Laurbær for i 2021.

Udgivelsesdato: 10. april 2024

Zeshan Shakar
Forfatter

Zeshan Shakar

Norsk forfatter, der modtog Norges svar på De Gyldne Laurbær, Bokhandlerprisen, for romanen De kalder mig ulven.
Læs mere om Zeshan Shakar

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Norsk stjerneforfatter skitserer på dybt bevægende vis de problematikker, der opstår i kampen for at bryde den sociale arv ... Også i sin tredje roman – yderst velskrevne De kalder mig ulven – dvæler forfatteren ved landets åbenlyse klasseforskelle, men han gør det uden at pibe, han peger ikke fingre, langer ikke ud efter politikere eller rigmænd ... han gør det lige så overbevisende og vedkommende som franske Édouard Louis eller danske forfattere som Glenn Bech og føromtalte Thomas Korsgaard."
- Kasper Schütt-Jensen

Politiken

"Selv om romanen er så enkel i sin formidling af nogle tilsyneladende upåfaldende scener, stikker den dybere i sin samtale om racisme, maskulinitet og klasse ... stærk i erindringsglimtene."
- Alexander Vesterlund

Dansk BiblioteksCenter

"En meget bevægende fortælling om at vokse op mellem to kulturer som barn af en pakistant migrantarbejder og en norsk arbejdermor. Hovedpersonen ser som voksen mønsterbryder tilbage på sin barndom og undersøger sin egen kulturelle historie med stor ømhed. Den voksnes blik på sine forældre skrives frem på en meget vedkommende måde. Karaktererne er levende og nuancerede, og det er svært ikke at falde pladask for faren."
- Karina Høyer / lektørudtalelse


Køb 'De kalder mig ulven' hos din foretrukne boghandler

Bog

ca. 250 sider

Vejl. udsalgspris: 269,95 kr.

Udg. dato: 10. april 2024

Oversætter: Thomas Korsgaard

Omslag: Dan Solbach / Ditte Vejlstrup

Format: Hæftet

ISBN: 9788743407270

Lydbog

Udg. dato: 10. april 2024

Oversætter: Thomas Korsgaard

Omslag: Dan Solbach / Ditte Vejlstrup

Format: Download

ISBN: 9788743407294

E-Bog

ca. 250 sider

Udg. dato: 10. april 2024

Oversætter: Thomas Korsgaard

Omslag: Dan Solbach / Ditte Vejlstrup

Format: ePub

ISBN: 9788743407287

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu