En lokal erhvervsmand og mangemillionær findes myrdet i Gudhjem Røgeri.
Det er med en vis modvilje, at Eva Sonne flytter tilbage til Bornholm. Det er ikke kun solskinsminder, hun har fra sin barndom på øen. Men hendes kæreste, køkkenchefen Anders, har fået mulighed for at åbne sin egen restaurant, Rub & Stub, finansieret af den lokale matador Hans-Jørgen Becker. Men Becker blander sig i alt – og vil have karrysilden tilbage på menukortet.
Da Becker bliver fundet myrdet i Gudhjem Røgeri, er efterforskerholdet fra København, den madglade Michael Bjørnholt og hans kollega Anna Lind, på bar bund. Det skorter dog ikke på mulige motiver; Becker har trådt mange over tæerne i årenes løb.
Det røgede lig er en hyggekrimi, eller cosy crime som det hedder på engelsk, om et mistænkeligt røgslør på solskinsøen.
Andet bind udkommer i 2025 og foregår i og omkring San Cataldo i Italien.
Udgivelsesdato: 7. oktober 2024
Forfatterinterview: Anette og James Price om 'Det røgede lig'
Anmeldelser
"Underholdende og velfungerende hyggekrimi med bornholmsk lokalkolorit. Det er en krimi, som spiller hele vejen, og det er ikke den blodige slags, som ødelægger nogens nattesøvn. Persongalleriet er broget, og efterhånden som man hører, hvad de hver især har at slås med, opstår der hos læseren en ny mistænkt til drabet. Vi kommer vidt omkring, og det er ikke muligt at regne plottet ud før til allersidst."
- Lone Krøgh / Lektørudtalelse
"Leder du efter en hyggelig krimi, hvor du ikke behøver at frygte for nattesøvnen, når den er læst? Så er den lige her ... Det er en krimi, der er perfekt til en eftermiddag i sofaen med tændte stearinlys og en dampende kop te. Man er tryg i fortællingen, der er forfatternes første krimi og første del af en serie."
"Et nyt krimipar har set dagens lys - det er ægteparret Anette og James Price. Og det er en ganske god debut ... Den er god – fængende – med et godt persongalleri, man tager til sig med det samme – og ja meget hurtigt læst. Nemlig svært at lade den ligge."
"Annette og James Price har skrevet en vellykket og god krimi ... Læs den, hvis du kan lide en god krimi, der foregår i et af Danmarks smukkeste områder, og er flot sat sammen, som var det en opskrift. Jeg vil glæde mig til at læse med, hvis de to forfattere går sammen om en ny bog."
- Christina
"… med bogen får man både en god krimi og inspiration til en god gang mad. Så kan man næsten ikke forlange mere. Jeg glæder mig allerede til parrets næste bog kommer i 2025."
- Jan Kronvold
"Sikke en debut! Spændende, mystisk, sanselig og virkelig godt beskrevet persongalleri og bare virkelig et godt stykke arbejde ... Læs den for den gode læseoplevelse, stemningen af Bornholm og lækker mad blandet med krimi, mystik og kærlighed. Den har det hele."
- Sissel
Køb 'Det røgede lig' hos din foretrukne boghandler
Bog
370 sider
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Udg. dato: 7. oktober 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: Hæftet
ISBN: 9788743409663
Lydbog
Udg. dato: 7. oktober 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: Download
ISBN: 9788743411031
E-Bog
370 sider
Udg. dato: 7. oktober 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: ePub
ISBN: 9788743411024