:quality(80))
Det sidste måltid
Kom til bords med Lærke Kløvedal og 24 kendte danskere.
Hvad ville du spise til dit sidste måltid?
En leverpostejmad, fars kyllingesuppe og rødvin til en kvart million kroner flasken.
Det er nogle af de vidt forskellige ønsker til livets sidste måltid, som Lærke Kløvedals gæster har indtaget i hendes populære podcast Det sidste måltid.
I denne bogudgave har vi samlet 24 ud af de knap 200 samtaler. Kom til bords med blandt andre Alberte Winding, Simon Kvamm, Svend Brinkmann, Emma Holten, Medina og Frederik Cilius.
I bogens indledning tager Lærke Kløvedal os med om bag kulisserne – hvordan fik hun ideen til programmet, hvad er sammenhængen mellem mad og minder – og hvordan gennemfører man flere optagelser i træk med tung alkohol på bordet?
Bogen er rigt illustreret med Agnete Schlichtkrulls stemningsfulde fotos, og indeholder opskrifter på udvalgte retter.
Udgivelsesdato: 24. oktober 2025.