:quality(80))
En grav i kulden
Hun surfer. Han strikker. Politi-makkerparret Hildur og Jakob er tilbage i dette andet bind af Satu Rämös krimibestsellerserie.
"'En grav i kulden' nærmer sig perfektion. En femstjernet krimi" - Aamulehti
Da kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir var barn, forsvandt hendes søstre Rósa og Björk. Nu, 25 år senere, begynder mysteriet at blive opklaret, og traumerne fra Hildurs barndom vender tilbage.
På et skispor i en afsidesliggende egn af Island finder man liget af en magtfuld lokalpolitiker. Han er blevet skudt, og Hildur og hendes makker, Jakob, sættes på sagen.
De første, oplagte spor ender blindt, og Hildur må i stedet grave dybt i fortiden og i de dødes hemmeligheder for at finde morderen. Til sidst står kun et spørgsmål tilbage: Er alle hemmeligheder værd at opklare?
En grav i kulden er oversat til dansk af René Jensen.
Udgivelsesdato: 12. juni 2024
Anmeldelser
Dansk BiblioteksCenter
"Formidabel stemningsfuld og psykologisk krimi ... Det er den underspillede og mod slutningen fortættede skildring af Hildurs nutid og fortid, som i den grad fanger læseren, og man vil uundgåeligt have store forventninger til tredje og afsluttende bind af trilogien."
- Lone Krøgh / Lektørudtalelse
Drustrups Bogblog
"Da jeg for knap 2 måneder siden anmeldte seriens første bind Et spor i fjorden, var jeg spændt på, om denne fortsættelse ville udbygge min lyst til at rejse til Island. Det gjorde den, og jeg fik endda både intens spænding og blev godt underholdt ... Hvordan det hele kombineres, og sagen udvikler sig, beskrives på bedste vis."
anettesbookshelf
"Nytænkende og underholdende."
- Anette Mouritzen Knudsen