"Fænomenal roman om vanvid og kærlighed; en sitrende, højspændt page-turner"
- Jyllands-Posten
Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og de har ikke brug for meget mere end hinanden. Indtil alt tager en drejning: Simon kommer hjem midt om natten, og fra det øjeblik virker det, som om han er en anden.
Langsomt falder Leos omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt hvor det bliver farligt.
Jeg er her ikke er en historie om hengivenhed og forræderi, om to mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at blive bemærket, for at elske og for at leve.
Udgivelsesdato: 18. maj 2022.
Anmeldelser
"Lize Spit har gjort det igen: skrevet en faldlem af en roman, som sender læseren direkte ned i et bundløst dyb af gru. Hun er simpelt hen en eminent plotmager. Jeg har aldrig oplevet noget lignende ... Jeg er her ikke er en fænomenal roman om vanvid og kærlighed; en sitrende, højspændt page-turner, som ikke slipper taget i en fra det øjeblik, man læser overskriften på det første kapitel, og indtil den ubærlige spænding udløses 486 sider senere."
- Henriette Bacher Lind
"Lize Spit skriver i et sprog fyldt med finurlige sammenligninger og rammende, overrumplende billeder og metaforer, og det er sjældent, man møder en (ung) forfatter med så sikkert et greb om det kompositoriske, så præcis og skarpspidset en pen (i øvrigt fornemt oversat af Miriam Boolsen) og så underspillet en humor i en fortælling, der måske ikke er klassisk uhyggelig, men dog dybt nervepirrende og intens ... Med denne både rørende, sørgmuntre og medrivende bog får det tavse bagland til dem, der har brug for professionel hjælp til sind og psyke, en stemme."
- Merete Reinholdt
"Spiller på alle spændingstangenterne. De to spor fungerer rigtig godt og er bade med til at give en solid forståelse for Leo og Simon, og hvorfor deres band er så specielt og samtidig skaber en enorm spænding."
- Karina Høyer / Lektørudtalelse
"Virkelig grum læsning, der med en effektiv nedtælling til romanens spændingsmæssige højdepunkt holder fast i sin læser gennem fem hundrede sider".
- Anna Møller
"En rørende historie om at være pårørende til psykisk sygdom og forsøge at holde fast i mennesket bag, selvom det smuldrer for øjnene af én."
"Kæmpe klump i halsen efter at læst belgiske wonderkid Lize Spits nye roman ... Knugende og så sårbar og velfortalt! omkranset af et sandt pageturner plot."
"Jeg er helt tom for ord og alligevel fyldt så meget op, at jeg er ved at eksplodere. Følelsesmæssigt er jeg helt udmattet af den rejse, som Lize Spit har taget mig med på. Udover at være en skarp fiktionsroman, så er den her en plads til pårørende til psykisk syge, hvilket jo blot er med til, at gøre bogen endnu mere fantastisk. Jeg bukker mig i støvet."
"En bog, som næsten gør dig tom for ord og tager vejret fra dig ... Dette er en helt særlig roman, som på alle måder kommer ind under huden på dig ... Kan ikke sige så meget andet, end at alle bør læse denne fantastiske roman. Den er fuldstændig eminent."
"Rørende, intens og vigtig roman om den skrøbelige psyke og stor sårbarhed ... Lize Spit pakker ikke tingene ind og skriver med en imponerende nerve og tilstedeværelse. Det er stærkt og hudløst - en gedigen mavepuster og samtidig en rigtig veldrejet historie."
"Bevægende og fængende roman om, hvordan man som pårørende gør alt for at beskytte sin elskede."
"Så spændende som en krimi – uden at være det, for der er ingen koldblodig morder eller store mængder blod, men blot menneskesindets skræmmende afkroge. Det er en meget velfortalt og gribende historie om ung kærlighed, traumer og vanvid."
- Cecilie Flinck
Køb 'Jeg er her ikke' hos din foretrukne boghandler
Bog
450 sider
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Udg. dato: 18. maj 2022
Oversætter: Miriam Boolsen
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet
Format: Hardcover m. smuds
ISBN: 978-87-434-0184-1
Lydbog
Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.
Udg. dato: 18. maj 2022
Oversætter: Miriam Boolsen
Indlæst af: Mathilde Eusebius
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet
Format: Download
ISBN: 978-87-434-0186-5
E-Bog
450 sider
Vejl. udsalgspris: 149,95 kr.
Udg. dato: 18. maj 2022
Oversætter: Miriam Boolsen
Omslag: Simon Lilholt, Imperiet
Format: ePub
ISBN: 978-87-434-0185-8