København, sommer

København, sommer

En legende og berusende roman om forelskelse. Upassende, uregerlig forelskelse.

En euforisk coming of age-roman om at turde lade livet ske.

København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå junihimmel. 20-årige Cleo har efterladt sit liv hjemme i Jylland og er landet på Enghave Plads midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele med en bog i hånden.

Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde for en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer, nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.

København, sommer er Betty Frank Simonsens skønlitterære debut.

Udgivelsesdato: 1. maj 2023.

Betty Frank Simonsen
Forfatter

Betty Frank Simonsen

Forfatter til København, sommer – en euforisk coming of age-roman om at turde lade livet ske.
Læs mere om Betty Frank Simonsen

Bogtrailer: 'København, sommer'

Se bogtraileren til Betty Frank Simonsens debutroman om den uregerlige forelskelse, der vender op og ned på ens liv.

Find læsekredsspørgsmål

Brug læsekredsspørgsmålene til at diskutere København, sommer sammen i læsekredsen.

Find spørgsmålene her

Find læsekredsspørgsmål

Anmeldelser

Dansk BiblioteksCenter

"Fin og velskrevet coming-of-age-roman om overgangen fra ungdomslivet til voksenlivet. Det er en sitrende fortælling fra et sommervarmt København, som beskrives så levende, at man kan mærke varmen, lydene og lugtene gennem siderne."
- Sanna Stagaard Gade / Lektørudtalelse

Bogblogger.dk

"Fin coming of age roman om en slags ikke erkendt forelskelse, om fascinationen af andre mennesker og om forvirrende og overrumplende begær. Det er et berusende portræt af ungdommens forvirring."

Mellem-linjerne

"Det, der gør romanen særlig, er Betty Frank Simonsens poetiske sprog, og hendes kærlige og skæve skildringer af både byen og personerne ... glæden ved at sidde i en solstråle, der skinner ind ad vinduet og kunne gøre lige det, man selv har lyst til, ligesom vi igen forelsker os i dejlige København. Jeg var virkelig glad for romanen, og jeg giver den mine bedste anbefalinger."

Bog_finken

"Meget anbefalelsesværdig roman som bare skal læses, og gerne med en god kop kaffe, et køligt glas hvidvin eller hvad hjertet nu må begære."

Bogbanden

"Jeg nød virkelig denne og vil klart anbefale den til alle derude, der har brug for en bid af København og vil danse med et ungt menneske, der dag efter dag får åbnet sin verden mere og mere."

Litteratouren

"Dét her MÅ være sommerens go-to-roman! ... Tak for denne skønne roman."

Boglivet

"Indblik i en ung piges liv. En coming of age-bog. Altid interessant, når man interesserer sig for mennesker og udviklingspsykologi."


Køb 'København, sommer' hos din foretrukne boghandler

Bog

239 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 1. maj 2023

Omslag: Sofie Winding

Format: Softcover m. flapper

ISBN: 978-87-434-0453-8

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu