Om at leve et andet liv end det, man kommer fra.
Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.
Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet.
Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.
Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.
Udgivelsesdato: 25. marts 2025.
"Der er ingen tvivl om, at livet smitter af på skriften, men da jeg blev gravid, kom jeg til at tænke på, om skriften også smitter af på livet?"
Amalie Laulund Trudsø fortæller i 'Skriveværkstedet' om sit arbejde med romanen Kunstnerhjem – en roman, der blandt andet er inspireret af hendes mormors historier og af daglige gåture i skoven.
Læsekredsmateriale
Start den gode samtale om Amalie Laulund Trudsøs Kunstnerhjem med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...
Anmeldelser
"Kunstnerhjem er en både sart og solid fortælling om kunst, klasse og kvindeliv gennem fire årtier. Amalie Laulund Trudsø er fornemt tilbage efter ni års romanpause ... Romanen er præget af en afdæmpet og afklaret autoritet, som både lader sårbarhed og styrke vise sig i sætninger, der læses let, men falder med tyngde ... elegant og glidende fortalt ... Laulund Trudsø skriver, så jeg mærker mit eget forældrehjerte helt oppe i halsen".
- Felix Rothstein
"Matador-romantik møder radikal komposition i Amalie Laulund Trudsøs overordentligt vellykkede Kunstnerhjem ... Hvis jeg var noget inden for filmens verden, ville jeg skynde mig at købe rettighederne ... en stærk tilføjelse til et stilsikkert forfatterskab."
- Amalie Langballe
"Fin fortælling om kvindelivet, om drømme og om at længtes væk fra det, man kom fra. Signes levevilkår bliver beskrevet i et nuanceret sprog, som gør det nemt for læseren at sætte sig i hendes sted. I små kapitler skifter historien tid, og det er et godt greb til en fortælling, der på forholdsvis få sider, når at berette om et halvt levet liv."
- Stines Grabas / lektørudtalelse
"Amalie Laulund Trudsø har skrevet lige den roman, jeg har gået og savnet ... Hun får skabt et rum, hvor jeg lader mig synke fuldstændig ned i fortællingen, og hvor jeg kan leve mig helt ind i karaktererne. Stærk skildring af et levet kvindeliv."
"En virkelig dejlig læseoplevelse; – en af de bedste danske romaner jeg har læst i år. Lavmælt og alligevel insisterende i sin tone. Læs den!"
- Dorte Tissot Hansen
"Den dejligste bog jeg længe har læst! Et kvindeliv gennem fire årtier, der både rørte mig og gjorde mig rasende. Og fik mig til at glædes over alle de dejlige kvinder, jeg har i mit liv. Kæmpe anbefaling!"
"Amalie Laulund Trudsø har skrevet en smuk og sprogligt overbevisende roman om kvindeliv i fire årtier ... Jeg strøg gennem bogen, der er skrevet i det fineste og mest sanselige sprog ... Mine varmeste anbefalinger."
"Amalie Laulund Trudsø skriver i det smukkeste, malende sprog, der passer perfekt til kunstnerhjemmets kulisse. Varm i hjertet efter den her læseoplevelse – stor anbefaling herfra!"
"Kunstnerhjem er en ægte litterær perle skrevet med sprogligt og poetisk overskud ... Så vellykket, fordi dens form og opbygning giver den en sproglig stringens og overskud, som er en meget stor fornøjelse at læse ... Det er en perfekt roman til en læsekreds, og jeg håber virkelig, at bogen når ud til en bred læserskare. For det fortjener den!"
- Anne Juul Andersen
"En smuk fortælling om livet som kvinde ... Jeg er helt vild med forfatterens måde at skrive på ... Den har simpelthen næsten alle følelser og emner med, men fortalt med en flot og overskuelig måde ... Helt perfekt, fin, simpel og smuk ferielæsning ... Den fortjener meget mere opmærksomhed."
"En ny perle af en bog ... Kunstnerhjem er en overbevisende skildring af, hvordan et kvindeliv tog sig ud for bare to generationer siden ... Jeg ville elske at have kendt Signe i 50’erne, hun har været godt selskab på mine pendlerture til og fra København denne uge. Det samme er Kunstnerhjem."
"Trudsø skriver det uden patos, men med så stor klarhed og menneskelig varme, at det rammer dybt ... Sproget er præcist, nøgternt og samtidig åbent for det poetiske og stemningsmættede. Trudsø har en fin evne til at beskrive rum, blikke og tavshed med en nærmest filmisk intensitet."
- Ida
"Kunstnerhjem er en virkelig vidunderlig roman! Sommerens læsehit! ... Romanen er velskrevet og forfatteren skildrer i små skarpe scener moderskabet ... Romanen vækkede flere følelser i mig."
- Jane Andersen
Køb 'Kunstnerhjem' hos din foretrukne boghandler
Bog
200 sider
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Udg. dato: 25. marts 2025
Omslag: Thit Thyrring
Format: Hæftet
ISBN: 9788743410157
Lydbog
Udg. dato: 25. marts 2025
Omslag: Thit Thyrring
Format: Download
ISBN: 9788743411901
E-Bog
200 sider
Udg. dato: 25. marts 2025
Omslag: Thit Thyrring
Format: ePub
ISBN: 9788743411895