Selma

"Hannah Lutz er god til at lade øjet hvile i sin skrift, så farverne åbenbarer sig. Det gør hun med en lethed og en alvor, der tilsammen skaber bogens særlige tone, der også har at gøre med den særlige situation på tærsklen, som Selma står i."
- Alexander Vesterlund

"Her bliver jeg virkelig fanget af Hannah Lutz' fine roman om at leve efter sin tænkte død, når den fortættes og intensiveres. Hun nærmer sig sin Selma med en inderlighed, som ser et helt menneske - krop og aversion, uro og humor - alt. Og hun skriver en katarsis frem, som får det til at svimle en smule, et eksistentiel bristepunkt i et "helt almindeligt" liv, skriver det præcis så vidtstrakt og ekstraordinært som vore liv er."
- Jenny Aschenbrenner

"Det her er en af de fineste romaner, jeg har læst længe om at finde hjem i sig selv."
- Yukiko Duke

”Hannah Lutz skriver så teksten ånder og livsbruset høres … som med debuten er tilbageholdenheden her blot en ramme om en tekst, der ånder og bølger frit og ekspansivt.”
- Kaneli Kabrell

”Fortællingen om Selma præges af en stille, boblende humor. Til trods for al sin uro fremstår Selma som en frisindet, løssluppen og grænseløs kvinde, der længes efter at ”opføre sig barnligt”, sige upassende ting og give sig hen. I sin rå ligefremhed og temperamentsfulde trodsighed minder Selma på mange måder om farmor i Tove Janssons Sommerbogen. Både Selma og farmor lever deres liv i skyggen af døden – men samtidig giver de udtryk for den triumf, det er at leve, at ånde, at eksistere.”
- Marit Lindqvist

"Stilen er ligetil og ukunstlet som i en islandsk saga. Men den kan også skifte og gå over i passager tætte som poesi og varme som lava."
- Freja Rudels

"Smuk og klog bog, og det er oplagt at overveje om man selv husker at leve livet hele livet og ikke blot går og venter på at gå på pension, hvor man får bedre tid."

"En fin og klog lille bog om svære livsvalg og tiden derefter ... En bog, der hylder livskraft og giver taletid til sårbarheden. Uden sentimentalitet sætter forfatteren ord på aldring, dødsangst, familiebånd, længsel og venskab. ”Selma” er i bund og grund en påmindelse om at dyrke nuet og lade bekymringerne fare."
- Nønne Lønne Votborg