:quality(80))
Udslet verden i aften
Stærk historie om en mor-datter relation og om at vove at leve det liv, man drømmer om.
"Et slående drama om at være forælder eller ung og søgende." - Femina, Sverige
I Skellefteå i Nordsverige vågner Ewa og åbner rastløst sine apps. På den anden side af jorden i det vestlige USA udlever datteren Matilda sine drømme.
Dagene kommer og går, op- og nedture og relationer afløser hinanden. Eventyret venter i det næste møde, i den næste flaske vin, og bag sig har Matilda lagt det trygge liv hjemme i Västerbotten hos sin mor Ewa. Da Matilda holder op med at tage telefonen, driver den nye ensomhed Ewa ud i det svenske sommermørke i en desperation, som hun har svært ved at tøjle.
I skyggen af Rocky Mountains passer Tyler sit arbejde på det nedslidte motel, som er blevet hans verden. Aftenerne og nætterne er en lang række af gentagelser – lige indtil han møder Matilda, og sammen tager de af sted mod Los Angeles, drømmenes by.
Udslet verden i aften er en mor-datter-fortælling om længslen efter kærlighed og bekræftelse – og om at forfølge sine drømme.
Udgivelsesdato: 12. februar 2025.
Anmeldelser
Dansk BiblioteksCenter
"Velskrevet og atmosfærefyldt roman, som stille og roligt trækker den stadigt mere bekymrende læser ind i et suggestivt univers af knugende længsel og desperat ensomhed. Ewa og Mathilda følges skiftevis kapitel for kapitel, og deres liv spejler hinanden over verdenshavet, og handlingen fremstår dermed universel uden tid og sted. En vellykket roman med stof til eftertanke og ikke som mørk, som den kan lyde i referat."
- Lone Krøgh / lektørudtalelse
Fredrik Backman
“Stina Jackson er en mester til at beskrive det skandinaviske vildnis, det ude i naturen og det inde i mennesket. Hendes historier fører dig seriøst mørke og trøstesløse steder hen, og du kan aldrig være helt sikker på, om hun tager dig med hjem igen eller blot efterlader dig der.”
Borås Tidning
"Uanset genre er det fortsat mørket i mennesket, som Jackson graver i. Denne gang med lykkeligt resultat."
Norra Skåne
"Den prisbelønnede Stina Jackson udmærker sig også uden for spændingsgenren."
SVT Go'kväll, Sverige
"Dette er en Stina Jackson, som er mørkere, mere grum /.../ Den er så uhæmmet, så velskrevet, at det vender sig i maven på en. /.../ [Udslet verden i aften] er anderledes og meget, meget læseværdig."
Femina, Sverige
"Et slående drama om at være forælder eller ung og søgende."