Spring til hovedindhold
Marguerite Duras

Marguerite Duras

Marguerite Duras (1914-1996) var fransk forfatter og filmskaber.

"At skrive var det eneste, der fyldte og fortryllede mit liv. Jeg skrev. Og skrivningen har aldrig siden forladt mig." - Marguerite Duras

Marguerite Duras (1914-1996) var fransk forfatter og filmskaber. Hun blev født i Fransk Indokina, hvor hun voksede op i fattigdom, og som attenårig flyttede hun til Paris, hvor hun studerede først matematik, siden statskundskab og jura. Hun har skrevet romaner, noveller, teaterstykker, film, avisjournalistik og essays og kredser om de samme store temaer: den lidenskabelige og umulige kærlighed, begæret, passionen, døden, smerten og ensomheden. I lange perioder, især mod slutningen af hendes liv, led Duras’ helbred meget under hendes alkoholisme.