"Et sprogkunstværk af en på én gang sart og solid skønhed."
- Information om Koordinater.
Amalie Laulund Trudsø (f. 1988) debuterede i 2013 med Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen 'københavnertekster', hvor velkendte gader i København forbindes med poetiske beskrivelser af ungdommens op- og nedture.
I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.
Kunstnerhjem (2025) er en roman om kvindeliv og moderskab, der strækker sig over fire årtier, fra 1940'erne til 1970’erne, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.