"Det er en fornøjelse at være i hænderne på en forfatter, der arbejder så sjovt og legende med formen som Dorthe Nors."
- Lauren Groff
Dorthe Nors (f. 1970, Herning) er prisbelønnet forfatter og uddannet cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Hun debuterede i 2001 med kærlighedsromanen Soul og har siden udgivet en lang række bøger, heriblandt Stormesteren (2003), Ann Lie (2005), Kantslag (2008), Dage (2010), Minna mangler et øvelokale (2013), Spejl, skulder, blink (2016), Kort over Canada (2018) og En linje i verden (2021).
Dorthe Nors’ prosa er kendetegnet ved, at hun ofte afsøger nye litterære greb, og hun bryder gerne med genrekonventioner. Minna mangler et øvelokale er eksempelvis kun skrevet i hovedsætninger.
Hun fik sit internationale gennembrud med novellesamlingen Kantslag, hvis noveller i perioden 2009-2013 blev bragt i anerkendte amerikanske magasiner, bl.a. i The New Yorker. Sidstnævnte begivenhed gjorde Dorthe Nors til den første dansker nogensinde til at få sin litteratur trykt i magasinet.
Siden Kantslags gennembrud i USA og Storbritannien har Dorthe Nors’ forfatterskab fået bred international opmærksomhed. Hendes bøger er blevet anmeldt og omtalt i The New York Times, Wall Street Journal, Oprah, The Chicago Tribune, Los Angeles Times, Times Literary Supplement, The Guardian, Financial Times, The New Yorker, Harpers m.fl.
Hun var i 2017 finalist til den store internationale litteraturpris, The Man Booker International, med romanen Spejl, skulder, blink. Også En linje i verden var finalist til en del priser i den engelsksprogede verden, bl.a. den amerikanske kritikerpris, National Book Critics Circle Award.
Dorthe Nors blev i 2011 tildelt Stattens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium. Derudover har hun efter det internationale gennembrud modtaget en række priser, herunder blandt andet Per Olov Enquist-prisen i 2014 og Blixenprisen 2022. Hendes værker er oversat til mere end 25 sprog.
Læs mere om Dorthe Nors på forfatternes egen hjemmeside.
"Hvor universet tilsyneladende er grænseløst, er menneskelige fællesskaber spækket med dem"
Læs med, når Dorthe Nors fortæller om romanen Spænd. Om glæden ved at skrive om læbælter, hulveje, ensilage og maskinhuse. Om fysiske og mentale skel.
Foredrag med Dorthe Nors
Vil du gerne booke Dorthe Nors til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på hendes hjemmeside ...