Erin Litteken

Erin Litteken

Forfatter til romanerne Ukraines døtre og Minder fra Kyiv.

"Betagende. Rørende. Erin Littekens Minder fra Kyiv skildrer en altafgørende men overset periode i ukrainsk historie" - Amanda McCrina, forfatter til The Silent Unseen

Erin Litteken er en amerikansk historiker og international bestsellerforfatter. Hendes romaner har rødder i hendes egen familiehistorie, særligt i Littekens bedstemors fortællinger og oplevelser om livet i Ukraine før, under og efter Anden Verdenskrig.

Debutromanen Minder fra Kyiv (2022) er blevet oversat til 16 sprog og modtog i 2022 prisen 'She Reads Best Historical Fiction'. Bogen skildrer den 16-årige Katya og hendes familie, der kæmper for overlevelse under Stalin-regimet og hungersnøden i 1930'ernes Ukraine.

Erin Litteken har også skrevet den historiske roman Ukraines døtre (2023) om de tre ukrainske kvinder Halya, Liliya og Vika, der står alene uden venner og familie i et Ukraine præget af krig og nød.

Litteken bor i dag tæt på sin barndomsby i Illinois i USA med sin mand og sine børn.


Du kunne også være interesseret i ...