Heidi Amsinck

Heidi Amsinck

Krimiforfatter, journalist og tidligere korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten med base i London.

"Forfatteren har i den grad styr på sit krimihåndværk. Heidi Amsinck er forhåbentlig kommet for at blive."
- Yrsa Sigurðardóttir, forfatter

Heidi Amsinck (f. 1967, København) er uddannet journalist og er tidligere korrespondent i London for Børsen og Jyllands-Posten.

Som barn var Heidi Amsinck besat af brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorte humoristiske fortællinger om skæbnen på dansk tv i 1970’erne, der forseglede en livslang fascination af menneskets mørke sider.

Udover at være krimiforfatter står Heidi Amsinck bag en stribe dunkle fortællinger produceret for BBC Radio 4. I 2018 blev de samlet i novellesamlingen Last Train to Helsingør.

Mit navn er Jensen (2022) er Heidi Amsincks debutroman og er første bog i krimiserien om Dagbladets reporter, Jensen. Heidi Amsinck skriver sig ind i Nordic Noir-genren med storbyen og det barske, nordiske miljø som ramme for det intelligente og dunkle krimiplot. I 2023 udkom Pigen på billedet, som er anden bog i serien.

Heidi Amsinck har siden 1992 boet og arbejdet i London og er i dag Global Head of Content for en større britisk bank.

I 2023 modtog hun Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Juryen motiverede bl.a. prisen således:

"København er alt andet end det arnested for 'hygge', som udlandet ellers har taget til sig. Det er gerningssteder, hemmeligheder og kulde. Og måske kræver det en udlandsdansker som Heidi Amsinck for at skrive bagsiderne frem, så vi kan se dem … og hjælpe os med at genforelske os i det bylandskab, vi troede, vi kendte til bevidstløshed? Med Jensen som guide vandrer læserne gennem gaderne, gyderne og gruen, der står velskrevet og nyt for os."

Interview med Heidi Amsinck

"Følelsen af at komme udefra kan være en fordel, når man efterforsker mord"

Læs med, når Heidi Amsinck fortæller om Mit navn er Jensen og valget om at placere sin krimiserie i det København, der lever frit i hendes fantasi.

Læs hele interviewet

"Følelsen af at komme udefra kan være en fordel, når man efterforsker mord"

Forfatterinterview: Heidi Amsinck om 'Mit navn er Jensen'

"Det er på en måde en kærlighedserklæring til København," fortæller Heidi Amsinck om Mit navn er Jensen.

Booking

Foredrag med Heidi Amsinck

Vil du gerne booke Heidi Amsinck til et foredrag?

For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på forfatterens hjemmeside.

Foredrag med Heidi Amsinck

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu