Rebecca Bach-Lauritsen

Rebecca Bach-Lauritsen

Prisbelønnet forfatter og radiovært, hvis bøger er solgt til udgivelse i flere lande.

"Repræsenterer det bedste fra den stærke danske billedbogstradition" - Weekendavisen

Rebecca Bach-Lauritsen (f. 1976, Charlottenlund) er forfatter og radiovært, uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur. Hun debuterede i 2011 med Veronika lyder som harmonika, som hun modtog Skriverprisen for. Derudover har hun været nomineret til en lang række priser, bl.a. Nordisk Råds Børne- og ungdomslitteraturpris, Kulturministeriets forfatterpris (to gange) og Mofibo Awards.

Hos Gutkind har hun udgivet MOR – et brøl, en sang, et suk, der er illustreret af Charlotte Pardi. Bogen er en visuel beskrivelse af det særlige kærlighedsbånd, der er mellem mor og barn, og består af 30 udsagn om, hvad 'Mor' er.

I 2023 udkom Fri Frø, der er en sjov og poetisk billedbog om en lille frø med flyvske drømme, også med illustrationer af Charlotte Pardi.

Rebecca Bach-Lauritsens bøger er solgt til udgivelse i bl.a. Kina, Norge, Korea og Frankrig.

Læs mere på forfatterens hjemmeside.



Du kunne også være interesseret i ...