Serhii Plokhy

Serhii Plokhy

Ukrainsk professor i historie på Harvard University og forfatter til Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden.

"Ukraines mest fremtrædende historiker"
- The Economist

Serhii Plokhy (f. 1957) er professor i ukrainsk historie og leder for Ukrainian Research Institute ved Harvard University. Han har udgivet en række bøger og artikler om Østeuropa, Rusland, Den kolde krig og atomalderens historie, og er blevet tildelt en række priser for sine bøger, blandt andet Lionel Gerber-prisen og Baillie Gifford-prisen.

Plokhy er selv født i Rusland, men hans familie vendte hurtigt tilbage til Ukraine, hvor han er vokset op.

Han har en bachelorgrad i historie og samfundsvidenskab fra University of Dnipropetrovsk i det østlige Ukraine. Hans kandidatgrad tog han ved People’s Friendship University of Russia, som ligger i Moskva. På den måde har han både et indgående fagligt, men også personligt kendskab til det historiske forhold mellem Ukraine og Rusland.

Hans doktorgrad modtog han ved Taras Shevchenko National University of Kyiv og har siden 2007 været professor ved Harvard, hvor han underviser og leder forskning med speciale i Østeuropas intellektuelle og kulturelle historie.

Bogen Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden er resultatet af Plokhys mangeårige engagement i Ukraines historie, samfund og kultur.

Angrebet
Bog

Angrebet

Bogen som forklarer den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig.
Læs mere om Angrebet

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu