Med Heidi Amsinck
AFHØRT

Med Heidi Amsinck

28. januar 2026

Hvis jeg var en krimikarakter, ville jeg være … Det perfekte mordvåben er … En god krimi er …

Vi har bedt vores krimiforfattere færdiggøre en række sætninger med netop det, de har på hjerte.

Her er det Heidi Amsinck, som står bag Jensen-serien – en københavner-krimiserie om reporteren Jensen.

Heidi Amsinck
Jensen-serien af Heidi Amsinck

Hvis jeg var en krimikarakter, ville jeg være ...

... Commissario Guido Brunetti fra Venedig i Donna Leons fabelagtige krimiserie: velklædt, snu og lykkeligt gift, med næse for mad og vin.

Min yndlingsskurk er ...

... Morris Gerald ('Big Ger') Cafferty fra Ian Rankins serie om inspektør Rebus i Edinburgh. Den storkriminelle Big Ger er Rebus' nemesis, men på en måde også hans ven, selv om ingen af dem vil indrømme det.

Hvis jeg kun måtte anbefale én krimi ...

... ville det være Hændelser ved vand af Kerstin Ekman, der er så sanselig og vild. Det risler koldt ned ad nakken på mig blot ved tanken om den bog.

Det perfekte mordvåben er ...

... et, der kan spises. Som i Lamb to the Slaughter af Roald Dahl, hvor en kvinde dræber sin mand med en frossen lammekølle og derefter steger den i ovnen.

Det bedste, nogen kan sige om min bog, er, ...

... at de ikke kan lægge den fra sig. Jeg elsker at blive opslugt af en god krimi; det er derfor jeg selv er så glad for at skrive dem.