"At dobbeltmoralen var så omfangsrig, vidste jeg ikke, før jeg gik i gang med bogen"

Tonny Vorm om sin koldkrigsroman 'Farlig siesta' og den tids spændinger, der er vendt tilbage i dag. Og om selv at vende tilbage til den by, han har et særligt forhold til og gøre den til rammen om en roman om løgne, hemmeligheder, svigt og spionage.

Hvad handler Farlig siesta om? 

Romanen foregår i Barcelona i 1975 kort efter Francos død. Her bor Birgitte Saga Mikkelsen hos sin far, der er udstationeret som ingeniør ved den amerikanske Middelhavsflåde i Spanien. Saga, som hun vil kaldes, har droppet lærerseminariet i København for at opleve verden og forfølge drømmen om at blive reportagefotograf i verdens brændpunkter. Da faren forsvinder, befinder hun sig pludselig midt i et sådant brændpunkt. Er han på flugt, afhoppet til Sovjetunionen med hemmeligheder fra US Navy eller ligefrem blevet dræbt?

I København bliver Poul Simonsen kontaktet af Forsvarets Efterretningstjeneste for at opspore den forsvundne danske ingeniør i Barcelona. Til daglig keder Poul sig på jobbet ved ordenspolitiet i Rødovre, og han føler sig heldig endelig at få ansvaret for en vigtig sag, der kan give karrieren et tiltrængt skub opad.

De to finder sammen i den spanske storby, hvor uroen ulmer, og i jagten på sandheden om hendes far, hvirvles de ufrivilligt ind i et farligt politisk spil, som også Den kolde krigs stormagter har interesse i. 

Hvad har inspireret dig til at skrive bogen? 

For nogle år siden stødte jeg i en avis på historien om danske B&W-ingeniører udsendt til spanske skibsværfter under Franco-styret, og da jeg begyndte at undersøge det, opdagede jeg, at vi dengang handlede og havde diplomatiske forbindelser med Spanien. Jeg vidste, at danskerne strømmede dertil på charterrejser, men at dobbeltmoralen var så omfangsrig, vidste jeg ikke, før jeg gik i gang med bogen. Vi bryster os jo altid af at være forkæmpere for demokratiet og på den rette side af historien. 

Langsomt kom historien til mig: Hvad hvis en dansk ingeniør med tilknytning til en amerikansk flådebase forsvinder dagen efter Francos død? Kulisserne gav sig selv, fordi jeg har boet og studeret i Barcelona. Byen kunne sagtens have været en spionrede efter Francos død, og det labyrintiske gadenet, hvor man let farer vild, var oplagt til et drama om løgne, hemmeligheder, svigt og spionage.

Hvordan vil du beskrive dine hovedpersoner?

Birgitte Saga Mikkelsen er 22 år og har som fotograf et nysgerrigt blik for de stærke motiver og gode historier, der udspiller sig i tiden efter Francos død. Samtidig kolliderer hendes skandinaviske frisind og rødstrømpe-temperament med den spanske machokultur, hvilket tilføjer handlingen et ekstra lag af drama. 

Min anden hovedperson er den 31-årige Poul Simonsen, der som familiefar og politibetjent repræsenterer det farveløse og på overfladen mere beherskede patriarkalske danske samfund, som Saga har vendt ryggen. 

Efterhånden som dramaet i Barcelona spidser til, og de to må alliere sig, erkender de begge, at det, de stræber efter – for Sagas vedkommende frihed, for Pouls det modsatte, nemlig et trygt ægteskab med ny bil og rækkehus – måske slet ikke er det, de har brug.  

Hvordan er bogen blevet til?

Farlig siesta er min fjerde roman, men jeg har skrevet flere fagbøger, og de seneste år har rutinen været den samme: Jeg står op klokken syv, og efter morgenkaffen skriver jeg tre-fire timer på mit manus. Efter frokost  laver jeg, hvad jeg ellers har af opgaver som oversætter og litteraturanmelder. 

Jeg har ad flere omgange været i Barcelona for at researche til romanen, og den største udfordring var at finde de moderne boligblokke i Gràcia-kvarteret, hvor et par af bogens figurer bor. Flere af disse bygninger blev opført i 1970'erne, men om de stod klar i efteråret '75, ved jeg ikke. Derfor får vi ikke de eksakte adresser, selvom jeg er sikker på, at folk med lokalkendskab kan genkende og placere dem.

Hvad kan Farlig Siesta, der foregår i midten af 1070'erne sige os i dag? 

En historisk roman skal gerne afspejle nutiden, synes jeg, og mange af de politiske spændinger og kulturelle omvæltninger, der prægede 1970'ernes Danmark og Den Kolde Krig, er stadig relevante i dag: Stormagterne strides, Europas værdier trues, danske politikere træffer hemmelige aftaler bag lukkede døre, og ingen ved, hvem der er til at stole på. 

De elementer har optaget mig i arbejdet med Farlig siesta, og dertil har det været vigtigt at fange Sagas blik på verden. Som ung kvinde i en mandsdomineret verden og fotograf i en branche, hvor der dengang sjældent var plads til kvinder, er hun en outsider, og det skal gerne ses i både hendes fotografiske motiver og menneskelige ageren. 

Hvad betyder det for dig at skrive?

Jeg kan ikke forestille mig ikke at skrive. Jeg har altid en notesbog og en pen med mig, og jeg elsker at sidde for mig selv i S-toget eller på en bænk og få styr på mine tanker ved at tage noter, som jeg så senere kan sortere i.

Jeg kan bedst lide at skrive derhjemme med mine bøger, min musik og min kaffemaskine omkring mig. Det gør jeg som nævnt tre-fire timer næsten hver formiddag, og jeg stræber altid efter at skrive så mange ord som muligt hver dag, men det hænder, at jeg blot når en enkelt sætning. Den behøver jeg til gengæld sjældent at skrive om senere.