"Når man kan skrive som Niels Frank, kan man ændre samfundet"
I Mig & min bogreol fortæller forfattere, oversættere og andre litteraturelskere om deres bogreol og de værker, som står på hylderne. Her viser Anna Ingrisch sin bogreol og fortæller om en særlig bog med en særlig betydning.
Hvilken fantastisk bog har du senest læst? Hvad handler den om, og hvorfor berørte den dig?
Niels Franks seneste Fanden tage dig vil sidde i mig resten af mit liv. Historien om drabet på hans søster er så grum, så grum, og den fortælles så isnende klart, uden sprogblomster og æstetisering, en konstant konkret beskrivelse af faktiske begivenheder, som får rædslen til at krybe helt ind i knoglerne. Når man kan skrive som Niels Frank, kan man ændre samfundet.
Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?
En uoverskuelig bunke af bøger, jeg er halvt igennem, nogle jeg skal læse i en fart, fordi jeg har en deadline, et par politiske opslagsværker, og så nogle hjertebørn, som jeg sukker efter at komme i gang med: Delphine de Vigans Børnene er konger og Michelle Houellebecqs Tillintetgøre.
Hvilken bog synes du, alle bør læse, og hvorfor?
George Orwells 1984 og Animal Farm er lidt uoriginale anbefalinger, men de er uundgåelige. Det er bare sådan, at man med de to bøger præcist får udpenslet samfundet og livets farligste dynamikker: gruppetænkning, magtfuldkommenhed, tankekontrol og totalitære tendenser. Det er godt at kunne gennemskue de ting, både i privatlivet, i udenrigspolitik og også i velfungerende demokratier som Danmark. Når man har læst Orwell, er man for altid lidt mere skeptisk anlagt – og det er sundt.
Hvilken bog har du oftest givet i gave? Hvorfor og til hvem?
Cecilie Linds Pigedyr. Jeg er lidt besat af Cecilie Lind, hvis jeg skal være ærlig, hun må være en af vores største poeter. Pigedyr rammer med et fnuglet og poetisk sprog alt det komplekse, der ligger mellem at være offer, forført, forfører og krænker. Det er den unge piges ord og sprog, som er liderligt, skrøbeligt og udspekuleret, og derfor, uden at afsløre for meget om mig selv, jo også meget genkendeligt – for alle mennesker.
Hvordan finder du tid til at læse? Hvornår læser du oftest bøger?
Jeg har faktisk slet ikke tid til at læse. Jeg har så mange børn og så meget arbejde, at mine ledige stunder er forsvindende få. Heldigvis har jeg fået to uafrystelige vaner: jeg har meget svært ved at falde i søvn uden at læse først, og så har jeg altid en bog med i tasken, hvis en ledig stund opstår. Og så dyrker jeg hverken motion eller ser fjernsyn, og det frigiver altså lidt læsetid!
"En bog kan få mig et sted hen, jeg aldrig har været eller kan komme"
Har du læst en bog, der har betydet meget for dig på et særligt tidspunkt i livet?
I 6. klasse spillede jeg nissepige i 9. klassernes store juleafslutningsstykke. Jeg var dybt dedikeret og mødte op til samtlige prøver, men eftersom jeg havde 5 minutters reel sceneoptræden, og nul replikker, var der enormt mange timers ventetid. Og her så jeg mit snit til at give mig i kast med en af de bøger, hvis bogryg jeg altid havde stirret på i mine forældres reol: Dinas Bog.
Da jeg i skolens kolde aula i fuld nissepigedrapering havde læst, hvordan Dina ved et uheld skolder sin mor til døde i lud, var det måske mit livs mest oprørende oplevelse. Jeg reagerede helt fysisk, rystede og blev nærmest traumatiseret – men jeg oplevede, at en bog kan få mig et sted hen, jeg aldrig har været eller kan komme.
Det var besættende. Og i øvrigt identificerede jeg mig derefter 100% som Dina, en mørk, nordisk superkvinde, og følte det ydmygende, at jeg skulle traske op på julemandens skød og drysse kanelsukker henover en risengrøds-attrap.
Er der en romankarakter, du godt gad møde i virkeligheden? Hvorfor?
Orlando! Fra Virginia Woolfs bog af samme navn. En seriøst boheme woke globetrotter, der kan fortælle om 400 års vild verdenshistorie set gennem en mand og kvindes øjne i ét menneske. Jeg tror, man ville føle sig som en ubetydelig og begrænset undermåler ved siden af.