- Douglas Stuart, forfatter til 'Shuggie Bain'
Start den gode samtale i læsekredsen om Louise Kennedys debutroman Over grænsen – en hjerteskærende historie om forbudt kærlighed i 1970ernes Nordirland.
Louise Kennedy er vokset op i Belfast men bor i dag i Sligo. Før hun begyndte sit virke som forfatter, skrev hun for The Guardian, The Irish Times og BBC Radio. Hun har også arbejdet som kok i 30 år.
I læsekredsmaterialet finder du spørgsmål som:
Bogen udspiller sig i en tid med voldelig kamp om kontrollen over Nordirland (kendt som The Troubles). Hvordan manifesterer konflikten sig, og hvor står romanens forskellige personer i forhold til den? Hvordan adskiller Cushla, hendes mor og hendes bror sig fra hinanden i deres holdninger til denne konflikt?
Cushla bor sammen med sin mor, der er en alkoholiseret enke. Som romanen skrider frem, ser vi, hvor forskelligt mor og datter ser på verden. Hvor er de mest uenige, og hvordan ændrer det sig i løbet af romanen?