Anton & Molly
Børnebogsserie

Anton & Molly

27. januar 2023

En sjov og hjertevarm serie af Lars Daneskov om sære voksne, gode venner og masser af ost

Det er ikke let at være Anton. Ikke bare er hans mor byens ostedame og lugter en hel del af parmesan. Hun drømmer også om en mand med overskæg og lange arme, har vinkeflæsk under armene, synger høj opera og vil gerne væk fra hverdagens struds og jag.

Heldigvis er der Molly, som er Antons bedste ven og aldrig løber tør for ideer, og sammen gør de, hvad de kan for at hjælpe mor og bringe hende på bedre tanker, fordi voksne bare er nogle underlige nogle, der åbenbart ikke kan finde ud af noget selv.

Læs mere om hver enkelt bog nedenfor.


Anton & Molly – Tro, håb og gorgonzola

Anton har det ikke let. Mor drømmer om en mand, som er lige som detektiven Don Amore fra fjernsynet med flot overskæg og arme, der kan nå de øverste hylder i Ostehuset.

Derfor laver Anton en plan med sin bedste ven Molly for at kidnappe Don Amore og gøre Mor glad. Det kræver bare en stinkende gorgonzola, en ostecykel og ikke mindst en pizzamand med virkelig meget hår på armene.

Anton & Molly – Tro, håb og gorgonzola er første bind i serien.

Anton & Molly – Tro, håb og gorgonzola

Anton & Molly – Tøselus og vinkeflæsk

Antons mor er ved at få rynker, og rynker er bare noget af det værste og det farligste for damer overhovedet.

Derfor må Anton lave en plan sammen med sin bedste ven Molly, så Mor for alt i verden ikke bliver gammel. Det kræver bare en hat af blomkål, et egyptisk kakaobad og ikke mindst en tørresnor fyldt med lommetørklæder fra verdens mest forkølede mand.

Anton & Molly – Tøselus og vinkeflæsk er andet bind i serien.

Anton & Molly – Tøselus og vinkeflæsk

Anton & Molly – Dig, mig og lama

Anton er bare så træt af Mor. Hun taler kun om ost eller kysser på Pappa ovre fra Pappas Pizza, og nu er hun ovenikøbet begyndt at synge opera.

Derfor beslutter Anton sig for at stikke af hjemmefra sammen med sin bedste ven Molly. Det kræver bare nogle melboller, en fiskebil og ikke mindst en brugt lama, der ikke kan spytte, men til gengæld spiser det meste.

Anton & Molly – Dig, mig og lama er tredje bind i serien.

Anton & Molly – Dig, mig og lama

Anton & Molly – Smørhår og duksedrenge

Det er snart jul i Ostehuset. Anton skal spille Jomfru Josef i skolen, men så starter en ny dreng i klassen. Drengen er ikke bare den klogeste i landet, han har også så lækkert hår, at Antons bedste ven Molly ikke længere har tid til Anton.

Derfor må Anton lægge en plan. Den kræver bare en stor pakke smør, en æseldragt og ikke mindst en stærk dame med en virkelig stor sneplov.

Anton & Molly – Smørhår og duksedrenge er fjerde bind i serien.

Anton & Molly – Smørhår og duksedrenge

Anton & Molly – Pruttebukser og båthorn

Antons mor er blevet skør. Hun har blomster i håret og taler om en klog mand, der hedder Baba Buddha Masala. Det værste er, at hun også vil flytte væk fra hverdagens struds og jag, så Anton aldrig mere skal se sin bedste ven Molly.

Derfor må de to lægge en plan. Den kræver bare en halv plasticmand, en ternet dug og ikke mindst Baba Buddha Masalas ukendte fætter Pappa Båthorn Wasabi.

Anton & Molly – Pruttebukser og båthorn er femte bind i serien.

Anton & Molly – Pruttebukser og båthorn

Anton & Molly – Hø, hørm og cha-cha-cha

Antons mor er ked af det. Der er ingen, der køber ost mere, så hun kan lige så godt lukke sin butik.

Det dur selvfølgelig ikke, og derfor går Anton og hans bedste ven Molly i gang med at lave verdens stærkeste ost, så kunderne igen kan strømme til Ostehuset. Den plan kræver bare noget gammelt hø, en flaske hørmende parfume, en diskokugle og ikke mindst en dværgko ved navn Minimum.

Anton & Molly – Hø, hørm og cha-cha-cha er sjette bind i serien.

Anton & Molly – Hø, hørm og cha-cha-cha

Læs & tal sammen om

Anton & Molly

I læs & tal sammen-materialet finder du sjove opgaver og spørgsmål til Anton & Molly-serien.

Du kan bl.a. hjælpe Anton & Molly med at lave en plakat, farvelægge en tegning og læse fun facts om oste.

Dyk ned i materialet:

Anton & Molly

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu