"Hans historie afspejler mine iagttagelser af brusende, boblende børnevæsner"

Det er snart fastelavn, og Momo skal klædes ud. Butikken er fyldt med superhelte. Riddere. Soldater. Robotter. Astronauter. Far peger begejstret på en flyveøgle med vinger i snoretræk, men Momo ser den slet ikke. Han ser kun det smukke, glitrende fuglekostume med blågrøn fjerpragt.

Ane Bjørn fortæller om, hvordan Momo blev til i hendes hoved. Og på papiret.

En fugl med glitrende hale og en pirat i den højeste mast

Jeg kender en pige, der hænger med hovedet nedad i æbletræet. Hun har sorte tæer og uglet hår og blå mærker på skinnebenene. Hun kan slippe med hænderne, så hun kun hænger i knæhaserne.

Kjolen falder ned over hovedet, så det blå tyl dækker ansigtet, og jeg holder vejret i lige dele beundring og skræk.

Så svinger hun frem og tilbage, fingerspidserne strejfer græsset under hende, og hun griner under tylskørtet.

Hun er en cirkusprinsesse øverst oppe under teltdugen. Hun er Ronja i skoven og en flagermus i natten og en pirat i den højeste mast.

Jeg kender en dreng, der lægger neglelak med sirlig hånd. Blå på pegefingeren, grøn på langefingeren, lilla på ringfingeren, guld på lillefingeren. Tommelfingeren er svær, han gør sig umage og bider sig i underlæben; én prik af hver farve skal den have.

Så rejser han sig og løber ud gennem havedøren med viftende hænder, mens neglene tørrer. Han har viklet et tørklæde om livet som et skørt.

Det flagrer efter ham i vinden. Han er en fugl med en glitrende hale. Han er Elsa i den fortryllede skov og en vinget hest over himlen og en elver med magiske kræfter.

Glimmerneglelak, sorte tæer og firkantede kasser

Pigen og drengen, som jeg kender, er, som børn er flest. Komplekse, mangefacetterede, sprudlende væsner med glimmerneglelak og sorte tæer og elastiske, boblende faconer, som passer dårligt i firkantede kasser.

Alligevel laver vi dem hele tiden. Kasser til børn. Kasser baseret på deres køn og deres ydre. Kasser formet af forudindtagethed om, hvad de kan og vil og kan lide. Kasser farvet af vores egen bagage, egne ønsker og begrænsninger.

Momo, som er hovedpersonen i Påfugl, er også, som børn er flest. Han er vokset ud af pigen og drengen, som jeg kender, og hans historie afspejler mine iagttagelser af brusende, boblende børnevæsner og mine tanker om kantede kønsnormer og blinde voksenforventninger.

Momos historie

Før Momo fik hele sin historie, var han bare en tegning af en lille dreng i sort og hvid med en farvet påfuglefjer i hænderne.

Hans ansigt vendt mod os, men hans blik fordybet i den glitrende fjer, som han holder foran sig. Bag ham kastes skyggen af en kæmpestor, udfoldet påfuglehale. Skyggen er forbundet til ham; det er ham, der kaster den.

Da Tine Flyvholm, min redaktør, så tegningen og spurgte ind til tankerne bag, kunne jeg mærke, at drengen med påfugleskyggen havde en historie, der var større end den enkelte tegning.

En historie om at bære noget indeni, der ikke kan ses udenpå; noget smukt og storslået og uventet, der bare venter på at kunne folde sig ud.

Jeg endte med ikke at forfølge skygge-tematikken, og Momo kom også til at se helt anderledes ud end drengen på den første tegning.

Han voksede sig mere spinkel og "fuglet" i min skitseproces, og han kaldte på funklende farveblyanter og klare akvareller i et farveflor, jeg ikke før har bevæget mig i.

Men figurens grundfølelse forblev den samme som i den allerførste tegning: Momo bærer noget indeni, der ikke kan ses udenpå. Det bruser i brystet, når han tænker på det.

For indeni har Momo knejsende nakke og stolt gang. Indeni har han glitrende fjerpragt, vingefang fra væg til væg og en prægtig hale i alle regnbuens farver. Indeni er Momo en smuk fugl. Men det kræver mod at stå ved. Især hvis de voksne omkring en ikke evner at se det.

For mig handler Momos historie mest af alt om vigtigheden af at blive set og anerkendt, som den man er. At blive set rent. Uden kasser. Uden forudintagethed og forventninger.

Det er lettere sagt end gjort, og Momos far snubler også over sig selv i forsøget. Men så gør han sig umage. Lytter. Ser og ser efter. Og ser Momo.