Carl Quist-Møller fortæller om skabelsen af Pede, en sløv padde, der ved et uheld udvikler en passion for bøger.
Læsepadden Pede er et klassisk eventyr om en skildpadde, der ønsker sig fred, ro og tryghed, mister det hele, kæmper for at finde tilbage og finder noget helt tredje på vejen.
Hovedpersonen er Pede, og han er en rigtig sløv padde.
Pede bliver til
Pede begyndte sit liv som maskot. HOME-START Familiekontakt, der organiserer husvenner og bonusbedsteforældre til småbørnsfamilier med særlige behov, spurgte mig, om jeg ville designe en lille læsemaskot til en kampagne for højtlæsning.
Da jeg skulle tegne Pede første gang, begyndte jeg, som jeg altid gør: med at tegne en masse helt små skitser på post-its. Bare for at få ideer til, hvordan en skildpadde egentlig kunne se ud.
Jeg så også på billeder af skildpadder på min computer for at finde ud af, hvordan jeg skulle tegne ham. Så gik jeg i gang med blyant på A4-papir.
Jeg bruger slet ikke computeren til at tegne på, alting foregår fuldstændig analogt. Jeg keder mig, når jeg kigger ind i en skærm.
Jeg bliver træt af det og kan meget bedre lide farverne på papiret. Og så kan jeg godt lide de foræringer, man får på papiret, som egentlig er fejl.
Hvis man laver en stor tegning og maler det hele op med tusch, kan man godt komme til at tabe en blækklat undervejs. Det er så nødt til at blive til en myre eller en flue eller et andet dyr.
Det sætter noget andet i gang, og det har sin charme.
"En god bog kan få fantasiblomsterne til at springe ud"
Fantasiblomster og læseglæde
Jeg tegnede en skildpadde med en urtepotte på hovedet for at illustrere den tid og ro, som højtlæsning kan give.
Læsning styrker vores fantasi og forestillingsevne og for at illustrere det, lader jeg blomsten i urtepotten vokse, jo mere Pede læser.
Man behøver på ingen måde at have jord i hatten, hvis man ikke kan læse, men en god bog kan få fantasiblomsterne til at springe ud.
Skildpadden Pede blev levende for mig, og det var nærliggende at skrive historien om, hvordan han blev forvandlet til en læsepadde.
Jeg lærte selv at læse meget sent og opdagede derfor først læseglæden som voksen. Historien om Pede, der i begyndelsen ikke ved, hvad bøger bruges til, er derfor inspireret af mine første oplevelser af biblioteket.
"I dag er Pede ikke kun en maskot og hovedpersonen i en børnebog. Pede er gået til musikken"
Læsepadden Pede som musikforestilling
I bogen er det Pedes venner Ræv, Hare, Mus og Grævling, der har lokket ham med, men han vil helst krybe ind i sit skjold og snuppe en lur.
Han aner ikke, hvad han skal med bøger og farer bogstaveligt talt vild i en labyrint af bøger på biblioteket.
Mange af de bøger, han ser på biblioteket, og i begyndelsen prøver at bygge huse, skibe og fly med, kommer fra min farfars gamle bogsamling.
Kort tid inden, at Pede kom til live på papiret, arvede jeg en masse af hans gamle læderindbundne bøger. Det var et helt bibliotek, han havde haft.
Han læste, og så røg han cigar, drak kaktuslikør og spiste kiks med orangemarmelade. Så selvfølgelig skulle min farfars bøger også have en rolle i bogen.
I dag er Pede ikke kun en maskot og hovedpersonen i en børnebog. Pede er gået til musikken.
Læsepadden Pede er blevet til en musikforestilling, hvor jeg sammen med flere musikere turnerer landet rundt og spiller, tegner og fortæller for børn. På landets biblioteker, naturligvis.