"Jeg har mere hjerne, sund fornuft og viden end to ingeniører til sammen."
- Emily Warren Roebling, kvinden bag Brooklyn Bridge
Vidste du, at Brooklyn Bridge i New York blev bygget af en kvinde? Kender du Irena Sendler – den kvindelige Oskar Schindler – som reddede over 2000 børn fra nazisterne og ghettoen i Warszawa? Er du klar over, at Estée Lauder ikke bare er et kosmetikmærke, men en kvinde, der drevet af en passion om at få det bedste frem i andre begyndte at lave cremer ved sit køkkenbord?
Historiens enestående kvinder kaster lys over en række kvinder, der – udover at være enestående på hver deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.
Arkitekten fra New York
Arkitekten fra New York er historien om Emily Roebing Warren, der trods modstand endte med at fuldende et af vor tids største arkitektoniske underværker, Brooklyn Bridge.
Historien om Brooklyn Bridge
Brooklyn Bridge var i 1800-tallet lidt af et mesterværk indenfor ingeniørkunst, og broen er i dag et af New Yorks mest berømte bygningsværker.
Brooklyn Bridge er en af de broer, der forbinder bydelene Manhattan og Brooklyn i New York over East River. Brooklyn Bridge er en hængebro og var – da den stod færdig i 1883 – verdens længste.
Historien om Emily Warren Roebling er samtidig historien om færdiggørelsen af dette arkitektoniske mesterværk, og den store vision, der lå bag byggeriet.
En engel i Warszawa
Historien om Irena Sendler, der gav håb ved at redde over 2.000 børn fra nazisterne og ghettoen i Warsawa under Anden Verdenskrig.
Hvem var Irena Sendler?
Irena Stanisława Sendler (1910-2008) var polsk katolik, og hun var under Anden Verdenskrig med til at smugle jødiske børn ud af Warszawa-ghettoen og gav dem en mulighed for at bedre liv.
Som sundhedsinspektør i Warszawas socialvæsen kunne hun besøge ghettoen, og under falsk identitet lykkedes det hende at fortsætte sin mission. Hendes historie er først sent blevet kendt udenfor Polen, og hun var i 2007 i spil til at modtage Nobels Fredspris.
Foto: Janina Zgrzembska Collection/East News
En drøm om skønhed
Den eventyrlige historie om legenden Estée Lauder, som i 1930’ernes New York fulgte sin passion – at hjælpe andre til at føle sig smukke.
Estée Lauder er af Time Magazine udnævnt til en af de 20 største forretningsgenier i det 20. århundrede. Firmaet er i dag stadig familieejet, med den tredje generation Lauders ved roret.
Historien om ikonet Estée Lauder
Vidste du, at Estée Lauder begyndte sin karriere med at lave cremer ved sit køkkenbord?
Estée Lauder var et marketinggeni og forud for sin tid. For eksempel var hun den første, der distribuerede gratis prøver af sine produkter i skønhedssaloner, hotellobbyer og i metroen.
En drøm om skønhed er historien om den unge Esty, som tager New York med storm under navnet Estée.
Et liv for fred
Et liv for fred er inspireret af den virkelige historie om den østrigske pacifist og fredsforsker Bertha von Suttner og hendes kamp mod våbene, der ændrede verden.
Som den første kvinde i verden modtog Bertha Nobels Fredspris for romanen Ned med våbnene.
Den første kvindelige nobelsprismodtager
Bertha von Suttner (1843-1914) var underviser, pacifist, kvindesagsforkæmper og forfatter.
Hun bevarede et nært venskab til Alfred Nobel hele livet, og i sine breve opfordrede hun ham utrætteligt til at oprette en stiftelse for fred.
I 1905 modtog hun som den første kvinde Nobels Fredspris for romanen Ned med våbnene.
Livets kode
Livets kode er inspireret af Rosalind Franklins historie, hendes kamp for at blive anderkendt som kvinde i laboratoriet og de uretfærdige metoder hendes mandlige kollegaer benyttede sig af.
Hun opdagede livets DNA – men Nobelprisen gik til hendes mandlige kollegaer.
Historien om Rosalind Franklin
Rosalind Franklin (1920-1958) var en britisk kemiker, der havde en afgørende rolle i kortlægningen af DNA-molekylets struktur.
I begyndelsen af 1950'erne forskede hun ved det biofysiske laboratorium ved King's College i London, hvor hun gjorde den banebrydende opdagelse, at DNA’s struktur kan måles via røntgendiffraktion.
Det er almindeligt kendt, at Rosalind Franklins kollegaer, James D. Watson og Francis Crick, var afhængige af hendes forskningsresultater i deres model for DNA’s struktur, som de modtog Nobelprisen i medicin for i 1962 efter hendes død.
