En engel i Warszawa

En engel i Warszawa

Historien om Irena Sendler, der gav håb ved at redde over 2.000 børn fra nazisterne og ghettoen i Warszawa under Anden Verdenskrig.
Læs et uddrag

"Hvert enkelt barn, der med hjælp fra min side kunne reddes, er en retfærdiggørelse af min tilstedeværelse her på kloden."
- Irena Sendler

Warszawa, 1940. Nazisterne etablerer ghettoen. Den 29-årige socialrådgiver Irena forsøger alt for at hjælpe det jødiske folk. Hun gemmer en lille pige, der er blevet forladt af desperate forældre under et falsk navn hos en ikke-jødisk familie. Hvad der begynder som en modig handling, bliver til en storstilet redningsaktion.

Irena smugler flere og flere børn med falske 'ariske' identiteter ud af ghettoen. Hun tænker aldrig på at give op, selvom hendes liv er i konstant fare. Men Irena skal ikke kun bekymre sig om sit eget liv. For Adam, hendes store kærlighed, er jøde.

Irena Sendler (1910-2008) reddede 2.500 jødiske børn fra den sikre død ved at smugle dem ud af ghettoen et efter et. Hun håbede på at kunne bringe børnene tilbage til deres forældre efter krigen og gemte derfor deres navn på sedler i et syltetøjsglas.

I oktober 1943 blev hun anholdt og under tortur afhørt af gestapoen, men hun afslørede ingen information om hverken sit netværk eller børnene. I 2007 var hun i spil til Nobels fredspris.

Historiens enestående kvinder er en ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.

Oversat fra tysk af Maj Westerfeld, der er bosat i Berlin og bl.a. har modtaget arbejdelegater fra Statens Kunstfond og Deutscher Übersetzerfonds.

Udgivelsesdato: 12.oktober 2022

Lea Kampe
Forfatter

Lea Kampe

Forfatter til En engel i Warszawa, der er historien om Irena Seidler og en del af serien Historiens enestående kvinder.
Læs mere om Lea Kampe

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu