:quality(80))
Jensen
8. juli 2024"Mange formoder, at Jensen er en mand. Det synes jeg er sjovt." - Heidi Amsinck
"En udvandrers hyldest til tusmørkets København". Sådan beskriver Heidi Amsinck sin krimiserie om reporteren Jensen, der efter femten år i London er hjemvendt til København.
På vej til redaktionen finder Jensen en tidlig morgen en død mand indhyllet i sne. Hun ringer til kriminalkommissær Henrik Jungersen, og dette bliver det første i en række mord, som de to opklarer sammen.
"Velsmurt dansk-engelsk plotmaskine ... Fortællingen flyder, og genkendelsen giver glæde i læsningen. Det fungerer, slet og ret," skrev Politiken i deres anmeldelse af seriens første bind, Mit navn er Jensen, og gav bogen fire hjerter.
For Mit navn er Jensen modtog Heidi Amsinck Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.
Krimiserien består i dag af fire bøger: Mit navn er Jensen (2022), Pigen på billedet (2023), Fundet i havnen (2024) og Ud af mørket (2025).
Læs mere om bøgerne nedenfor.