Gutkinds direktør, Jacob Søndergaard, fylder 50 år. Forfatteren Kristina Stoltz portrætterer sin ven, redaktør og forlægger.
Jeg havde netop udgivet min anden digtsamling på forlaget Lindhardt og Ringhof, da jeg mødte Jacob Søndergaard første gang. Året var 2002, og Jacob var blevet ansat et par år tidligere.
En energikugle var trillet ind på det dengang lidt trætte forlag. Jacob var fuld af idéer og humør. Han virkede uforfærdet og virkelysten. En mand der gerne ville udgive bøger, sætte aftryk. Men først og fremmest en mand, der gerne ville i dialog.
Jeg fik med det samme lyst til at sætte mig ned ved siden af ham og sludre. Den sludder har gennem årene udviklet sig til en kontinuerlig samtale, et langt samarbejde og venskab. Et professionelt ægteskab kunne man kalde det, med alt hvad dertil hører af op- og nedture, skænderier og latteranfald, men først og fremmest samarbejdet om alle de bøger, jeg siden 2011 har udgivet med Jacob som min redaktør.
Vores samarbejde begyndte nemlig ikke dengang i 2002. Vi skulle først begge to, lidt forskudt, forbi People’sPress, inden jeg i 2010 sendte manuskriptet til min roman Æsel til Jacob, som nu var blevet redaktionschef på Rosinante & Co.
Siden vores første møde om det manuskript på Jacobs tidligere kontor i Købmagergade, har vi holdt mange møder og haft mange samtaler. Møder om manuskripter, diskussioner om forsider og titler, og ikke mindst samtaler om verden, litteraturen, kulturen og samfundets tilstand.
Time efter time har vi siddet og talt hinanden ned i et sort hul, mens vi har været ved at dø af grin. Kendetegnende for Jacob er nemlig, at han følger med i verdens gang, det samfund han lever i, og han ser virkeligheden i øjnene, forholder sig til den gru, det også er at leve i vores tid, men han gør det med humør og lyst til at kaste sig ind kampen.
Jacob tror nemlig oprigtigt på samtalens forvandlende potentiale, han tror på ytringen som demokratiets fornemmeste værktøj, han tror på kunstens muligheder og først og fremmest lever han og ånder for litteraturen.
"Uden blusel tør jeg godt kalde ham for den perfekte forlægger, fordi han oprigtigt interesserer sig for sproget og fortællingen, poesien, rytmen, stilen, formen, men han har aldrig besluttet noget på forhånd."
Som læser er Jacob både usnobbet, nysgerrig og fintfølende. Uden blusel tør jeg godt kalde ham for den perfekte forlægger, fordi han oprigtigt interesserer sig for sproget og fortællingen, poesien, rytmen, stilen, formen, men han har aldrig besluttet noget på forhånd, ikke sat sig for at pege i nogen bestemt retning, nej, Jacob vil udbrede litteraturen vidt og bredt.
Han vil så at sige have litteraturen ud til folket. Han tror på læserne, at vi findes, han tror på vores evner, mod og lyst til ligesom ham at dykke ned i både kendte og ukendte verdener. Fra begyndelsen har Jacob gerne villet sætte sig ved roret i litteraturens umådelige skib for at tage læserne med ud på eventyr, vi ikke selv anede, at vi længtes efter.
Han har villet lede os både frem og tilbage. Han har villet vise os den fortid, der udgør meget mere af vores egen samtid, end vi måske lige går og tænker over. Derfor er det heller ikke overraskende, at Jacob i mange år stod for Rosinantes klassikerserie. En serie bøger der gennem årene er blevet en uundværlig del af min egen og mange andre læseres bogsamling, hvor verdenslitteraturens hovedværker, men også mere obskure eller glemte perler er blevet nyoversat, hvis ikke de ligefrem blev udgivet for første gang på dansk, og ofte forsynet med et nyskrevet forord.
For Jacob er litteraturen en samtale med fortidens store værker, men mindst ligeså meget er det en dialog midt i vores egen samtid. En dialog der går på tværs af genrer og sprog. Fra begyndelsen har Jacob villet krydse grænser og udveksle på den nye litteraturs vegne.
Særligt de nordiske landes forskelligheder og lighedstræk har interesseret ham. Et ikke udnyttet potentiale lå gemt der. Vi kom ikke hinanden nok ved. Det kunne gøres bedre. Sammen med norske og svenske forlagsvenner fik Jacob idéen til samarbejdet NOR. En serie bøger skrevet af svenske, norske og danske forfattere og udgivet simultant i alle tre lande. En brillant idé som så dagens lys i 2019 med udgivelsen af de første tre værker. Mere blev det ikke til, da Rosinante & Co. kort tid efter blev sluset ind under Gyldendal, og Rosinantes selvstændige redaktion ophørte med at eksistere.
Den dag jeg fik nyheden om, at Rosinante & Co. skulle lukke, vidste jeg med mig selv, at samtalen med Jacob ikke var slut. Han skulle bare finde det rette skib at sætte i søen. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at det var i det hav, Jacobs skib skulle sejle, at mine fisk skulle stå.
Da Jacob få måneder efter lukningen af Rosinante så åbnede Gutkind, stod jeg klar med et manuskript, og sammen gik vi en tur i de tomme lokaler i Strædet, hvor forlaget skulle have hjemme. Lokaler der nu er blevet udvidet fra en etage til tre og fyldt med energiske, kloge og dygtige medarbejdere. Samtalen fortsætter. Forhåbentlig i mange, mange år fremover. Hjertelig tillykke, min kære ven!