Sandkassen
Børnebogsserie

Sandkassen

10. maj 2023

En hjertevarm hverdagsserie om småbørnsliv og søskenderelationer.

I Sandkassens uendelige univers kan alt ske, hvis bare man er lille nok. Det bliver udforsket i fortællingerne om Bror og Marie, hvor det altid viser sig, at det er godt at være sig selv men dobbelt så godt at være to eller flere.

Bøgerne er skrevet af Katrin Quist-Møller og illustreret af Carl Quist-Møller, der også står bag animationsserien Sandkassen på DR's Minisjang.

Læs mere om bøgerne nedenfor.

Av, av! siger Bror

Bror og Marie skal ud og gå tur, men sandet er varmt. "Av, av!" siger Bror. I skyggen er der koldt, men der er også en tidsel med stikkende torne og en mælkebøtte med bløde blomster.

Av, av! siger Bror er en historie om modsætninger og glæden ved at udforske ting.

Av, av! siger Bror

Bror bygger et sandslot

Bror er i gang med at bygge et sandslot, og Marie vil gerne låne hans skovl. "Det er min," siger Bror. Men da Marie lidt efter finder et flot sneglehus, hun vil bruge som dør, er det Bror, der gerne vil låne ...

Bror bygger et sandslot er en historie om forskellen på dit, mit og vores.

Bror bygger et sandslot

Bror er ikke lille

En dag, hvor Bror går tur, møder han en lille bille. Men billen siger, at den ikke er lille, den er en stor krokodille. Da Marie kommer og siger til Bror, at han er for lille til at gå en tur alene, bliver han pludselig også til en stor krokodille.

Bror er ikke lille er en historie om forholdet mellem at føle sig stor og være lille.

Bror er ikke lille

Bror finder en vandpyt

Bror har fået nye gummistøvler og vil gerne ud og plaske i vandpytter. Desværre regner det ikke, men Marie får ham alligevel overtalt til at gå med ud og lede efter en pyt.

Bror finder en vandpyt er en historie om at kunne slippe sin ærgrelse og sige pyt.

Bror finder en vandpyt

Er det din?

Bror har fundet en flot, hvid fjer. Men hvem har tabt den? Han må spørge loppen, ormen, sneglen og brumbassen. Mon det lykkes ham at finde den rette ejer til sidst?

Er det din? er en historie, der lægger op til indlevelse og samtale.

Er det din?

Hvor er sutten?

Bror har tabt sin sut og går ud for at lede efter den. Undervejs må han lede under, over, bagved, oppe og nede. Mon han finder den til sidst?

Hvor er sutten? er en historie, der hjælper med at stimulere børns ordforråd.

Hvor er sutten?

Bogtrailer: 'Sandkassen' af Katrin og Carl Quist-Møller

Se traileren til børnebogsserien Sandkassen om to nysgerrige og fantasifulde mariehøns, søskendeparret Bror og Marie.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu