Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Alle mørkets farver

Alle mørkets farver

Chris Whitaker er tilbage med en larger-than-life-roman.

En episk, eventyrlig kæmperoman om det gode mod det onde, kærlighedens veje og vildveje. Og kunstens frelse.

To børn vokser op i en lille by i Missouri i 70'erne. Patch, en fattig, enøjet knægt, der går med klap for øjet og kalder sig for pirat. Og Saint, en lille drenget pige, der dyrker biavl og bor alene med sin bedstemor. Sammen er de uadskillelige, indtil tragedien rammer, og de ved skæbnens mellemkomst mange år senere mødes igen i en indviklet og storstilet menneskejagt.

Patch bærer rundt på et traume, som har sat sig som en besættelse. Som 13-årig blev han bortført og spærret inde i en kælder, og ud af mørket materialiserede sig en pige: Grace. Hun holdt ham i live ved at male verden op for ham med sine ord. Men da Patch slap fri, var Grace væk – sporløst forsvundet. Ligesom gerningsmanden: en seriemorder med mange unge piger på samvittigheden. Det bliver Patchs mission i livet at finde Grace. Koste, hvad det vil.

Saint, der med sin kløgt og kærlighed, var den, der opsporede Patch i første omgang, er blevet politibetjent. Og en fandens god en af slagsen. Så god, at hun en dag modtager et opkald fra højeste sted: Find piraten. For anden gang i sit liv sætter Saint ud for at redde sin bedste ven. Denne gang fra sig selv.

Alle mørkets farver er Chris Whitaker (Vi begynder med slutningen) for fuld udblæsning. En thriller, kærlighedsroman og coming-of-age-historie. En sindsoprivende gavtyvefortælling, der vil få dig til at grine, græde og bide negle. En episk, eventyrlig kæmperoman om det gode mod det onde, kærlighedens veje og vildveje. Og kunstens frelse.


Anmeldelser

Bookbestiesdk

Det er ingen overraskelse, at jeg allerede efter 50 læste sider i denne gribende litterære spændingsroman konstaterede, at det var årets bedste læseoplevelse. For magen til fængslende, stærk og velskrevet historie skal man lede længe efter.

Lektørudtalelse, DBC

Fantastisk og intens roman [...] Man læser den med lige dele bekymring og håb, samtidig med at man fascineres af de uventede drejninger, som handlingen tager [...] en enestående og uforglemmelig læseoplevelse med stærke personskildringer.

Derervelaldrignokboeger

Jeg er simpelthen blæst bagover. Alle mørkets farver er en af de læseoplevelser, der river hjertet ud, krammer det – og smadrer det lidt igen. Den er fortryllende, episk, rørende og smuk på en måde, der gør ondt. Chris Whitaker formår at skrive en thriller, en kærlighedshistorie og en eventyrlig coming-of-age-roman i ét – og det fungerer fremragende! Det er ikke bare en bog, det er en poetisk rejse. Og jeg elskede hvert eneste skridt af den. Læs den. Lev den. Elsk den.

Casa_dei_libri_dk

Jeg er vild med konceptet! [...] Bogen får min største anbefaling!


Køb 'Alle mørkets farver' hos din foretrukne boghandler


Bog

697 sider

Udg. dato: 31. oktober 2024

Omslag: Dansk versionering: Harvey Macaulay / Imperiet

Format: Indbundet

ISBN: 9788772392622


Du kunne også være interesseret i ...