Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Hamnet

Hamnet

Et indlevende portræt af en dreng og hans mor, og frem for alt en stor roman om kærlighed og tab.

"Alt går op i en højere enhed i mesterlig roman om Shakespeares søn." - Politiken

En sommerdag i 1596 ligger en ung pige syg med høj feber i den lille engelske by Stratford-upon-Avon. Hendes tvillingebror, Hamnet, løber af sted for at finde hjælp, men der er tomt både i deres eget hus og i nabohuset, hvor bedsteforældrene bor.

Deres mor er langt fra byen i den have, hvor hun dyrker helbredende urter, og deres far er i London, hvor han har travlt med et af sine skuespil. Ingen af forældrene har nogen anelse om, at familiens liv vil være forandret for altid, inden ugen er omme.

Hamnet er historien om William Shakespeares eneste søn. Det er en fortælling om det bånd, der er mellem tvillinger, og om et ægteskab, der bliver presset til det yderste. Det er også historien om en falk og dens herskerinde, en loppe om bord på et skib i Alexandria og en handskemagers søn, der bryder konventionerne for at få den kvinde, han elsker. Og det er ikke mindst en uforglemmelig skildring af en dreng, hvis skæbne har været glemt, men hvis navn lever videre i et af verdens mest berømte skuespil.


Anmeldelser

Politiken

Hamnet er en vidunderlig bog. Sanseligheden fortryller, og ømheden bevæger ... Nogle tanker og følelser kan hverken forvises eller fortrænges, når de først har indfundet sig. Det er måske den dybeste pointe i denne intelligente og på en eller anden måde superengelske fortælling om, hvad sorg gør ved mennesker.

Weekendavisen

Som læseoplevelse er Hamnet i det hele taget bare en lækkerbisken ... Den er stille og knugende i sine sorgbeskrivelser, mild og lun i sin kærlighedshistorie, ganske magisk i sin grundstemning.

Femina

En smuk fortælling med et stort sprogligt overskud, hvor en drømmeagtig, detaljerig poesi træder frem.

Berlingske

En medrivende og rørende roman.

Jyllands-Posten

Maggie O'Farrell bruger det autentiske materiale om en tragedie i Shakespeare-familien til at skrive en både konventionel historisk roman og stærkt aktuel nutidig fortælling om kønnenes kamp.

Bogglæde

En bog, der er svær at lægge fra sig. Gribende, rørende og i den grad anbefalingsværdig.

Bog_finken

Hamnet er en fantastisk, medrivende, rørende og anderledes roman.

Torndahlbooks

Hamnet er en fantastisk og poetisk læseoplevelse, som rummer en hjerteskærende famililietragedie.

Bbcs.bogunivers

Er man til historiske romaner, tragedie og poetisk sprog, så er Hamnet et virkelig godt bud.

Nilleslitteratur

Rørende og universelt relevant for alle, som har mistet – men især forældre, der har mistet et barn. Den er intens, smuk og stemningsfyldt – varm anbefaling.

Bogsyn.dk

Udover at indeholde vidunderlige og meget lærerige og sigende scener fra et ægteskab og i familien er bogen strålende historiefortælling.

Bogrummet

Hamnet er en mirakuløs roman, nedfældet af en mesters hånd, der ubesværet rækker hen over fire århundreder og formår at vække en frodig, farverig og særdeles hårdtarbejdende middelklassefamilie i renæssancens England til live i vores blege, svale, antiseptiske tidsalder.


Køb 'Hamnet' hos din foretrukne boghandler


Bog

400 sider

Udg. dato: 19. august 2021

Oversætter: Alis Friis Caspersen

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: Indbundet

ISBN: 9788772390529

Bog

400 sider

Udg. dato: 19. august 2021

Oversætter: Alis Friis Caspersen

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: Paperback

ISBN: 9788772391908

E-Bog

400 sider

Udg. dato: 19. august 2021

Oversætter: Alis Friis Caspersen

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: ePub

ISBN: 9788775620050

Lydbog

Udg. dato: 19. august 2021

Oversætter: Alis Friis Caspersen

Omslag: Imperiet / Harvey Macaulay

Format: Download

ISBN: 9788775620067


Du kunne også være interesseret i ...