Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Nogen der kender nogen

Nogen der kender nogen

Der er noget galt i Danmark, og det handler om boligmarkedet.

Laura Ringo har officielt boet på 17 adresser gennem sit 35 år lange liv, uofficielt endnu flere.

Der er noget galt i Danmark, og det handler om boligmarkedet.

Mine forældre boede i 30 år på et nedlagt landbrug på Falster på 124 beboelsesgodkendte kvadratmeter plus det løse og lidt jord, som de solgte i 2025 for cirka samme beløb, som jeg har givet for min andelslejlighed på Amager. På 42 kvadratmeter.

Flere og flere vil bo i byerne, og ude på landet falder boligpriserne, mens skolerne lukker. De rige bliver rigere, og kontanthjælpsmodtagere er nu så fattige, at de ikke kan få en almen bolig i København, de kan betale. Og hvert år til studiestart har vi balladen, når en hel årgang nye studerende står uden tag over hovedet. Det gælder om at kende nogen, der kender nogen – medmindre ens forældre kan betale.

Det her er en historie om, hvordan boligmarkedets udvikling har påvirket mit liv. Mine venners liv. Min families. Og sikkert også dit.

Udgivelsesdato: 28. august 2026.


Anmeldelser

Jyllands-Posten

"En stilfærdig sprælsk udvidelse af det, som den vigtige litteratur kan beskæftige sig med. Sammen med det stilistiske overskud – herunder humoren, som jeg burde skrive mere om – gør Ringo det til en helt egen stemme i samtidslitteraturen … Tag og læs Nogen der kender nogen. Og send den gerne til dit foretrukne politiske partis boligordfører."
- Nicklas Freisleben Lund

Dansk BiblioteksCenter

"Velskrevet og underfundig autofiktiv roman, der bæres af den tydelige jeg-fortæller Laura, som med udgangspunkt i egne boligoplevelser udtrykker sin harme og indignation over boligmarkedet som social ulighedsskaber. Med romanen sætter Laura Ringo et nødvendigt fokus på markedsmekanismernes betydning for klasse, relationer, social mobilitet og livsmuligheder i dag."
- Anya Voel / Lektørudtalelse

gro_med_litteratur

"Jeg kunne virkelig godt lide den måde, hun skriver på. Det er egentlig ret imponerende, hvor meget humor hun kan få ind i noget, der er så grundlæggende alvorligt. Flere gange tog jeg mig selv i at grine og samtidig tænke: det her er jo faktisk helt vanvittigt."
- Anna Gro

laesekrogen

"Nogen der kender nogen er en tragikomisk og passende titel på en bog, jeg synes, Ringo kan være stolt af. Den har en reel agenda (som jeg synes er vigtig), og så er det også en dejlig trip down memory lane."


Køb 'Nogen der kender nogen' hos din foretrukne boghandler


Bog

249,95 kr.

Udg. dato: 28. august 2026

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: Hæftet

ISBN: 9788772393452

E-Bog

Udg. dato: 28. august 2026

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: ePub

ISBN: 9788775625772

Lydbog

Udg. dato: 28. august 2026

Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Format: Download

ISBN: 9788775625789