Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Oliva Denaro

Oliva Denaro

Barsk og gribende coming-of-age-roman fra 1960'ernes Sicilien.

"Viola Ardones solidaritet med sin 30 år ældre hovedperson skinner igennem." - Berlingske

Året er 1960, og Oliva Denaro er seksten år gammel. Hun bor i en lille siciliansk by, hvor hun konstant er udsat for sin mors advarsler og formaninger. En af dem lyder: 'En kvinde er som en kande. Den, der ødelægger hende, må tage hende.'

Oliva elsker at løbe, indtil lungerne brænder, og at samle snegle og frøer med sin far. Men hun bryder sig ikke om tanken om at blive kvinde, da hun ved, at hun så vil blive genstand for mændenes blikke og tilnærmelser.

Dagen kommer, hvor Oliva bliver kvinde, og konditorens søn, Pino Paternò, begynder at gøre kur til hende. 'En kvinde, der smiler, har sagt ja,' lyder en anden af Olivas mors talemåder. Oliva gør da også, hvad hun kan for at afvise den unge mand, men han fortsætter ufortrødent sit uønskede frieri og tvinger Oliva til at kæmpe for retten til at vælge sin egen vej.

Oliva Denaro er en uforglemmelig roman, der foregår i 1960'ernes Sicilien og er baseret på en sand historie om, hvordan en ung siciliansk pige trodsede en århundreder gammel tradition for at vinde retten til at kontrollere sit eget liv.


Anmeldelser

Berlingske

Når Oliva Denaro er bedst, er det dens fortællerstemmes nøgterne, i ordets bedste forstand, barnlige tone, der overbeviser og får grusomhederne, uretfærdighederne til at træde endnu tydeligere frem. Og Oliva Denaro er i lange stræk bedst. Viola Ardones solidaritet med sin 30 år ældre hovedperson skinner igennem.

Jyllands-Posten

En vigtig historie.

Litfix

En sitrende, kontant og velskrevet roman ... Jeg var fuldstændig vild med den.

Gyrith Ravn

En medrivende og hurtig læst roman, der giver et interessant indblik i et opgør med en dominerende maskulin kultur – for ikke ret længe siden.

Fra begrundelsen for nominering til Premio Strega 2022

En roman, som du ikke kan andet end at elske, du kan ikke lade være med at bære Oliva Denaro med dig for evigt.


Køb 'Oliva Denaro' hos din foretrukne boghandler


Bog

308 sider

Udg. dato: 27. marts 2024

Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup

Omslag: Lonnie Hamborg / Imperiet

Format: Indbundet

ISBN: 9788772392066