Året med 13 måneder

Året med 13 måneder

Et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid.

"Som et uperfekt menneske i en uperfekt verden har Åsa Linderborg skrevet en forbløffende perfekt bog."
- Information

Året med 13 måneder strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. I denne periode indtager Aftonbladets kulturchef Åsa Linderborg en egen, kontroversiel position. Et par måneder inden hun fylder 50 år, bliver hun forladt af manden, hun elsker. Fire dage senere anklages hun for at være medskyldig i et selvmord.

Dagbogen er en selvprøvende, polemisk skildring af offentligheden og af en kvinde i begivenhedernes centrum. Det er en skildring af holdninger, svig, tvivl, af mediernes magt og af den uundgåelige aldring.

"Kan man se det på mig, at jeg bor alene? Førhen kunne jeg sagtens finde på at bestille bord på KB bare til mig selv, når P ikke var i byen. Midt i travlheden sad jeg og læste eller skrev på mine artikler ved de hvide duge, jeg længtes sådan efter som barn. Jeg bestilte et glas vin og fik en idé og drak et til, mens jeg forfulgte den. Ingen af delene gør jeg mere. Efter arbejde går jeg bare lige hjem, så ingen andre behøver at gøre sig tanker om, hvordan jeg lever mit liv.” - uddrag fra bogen.

Året med 13 måneder er oversat til dansk af Lisbet Kjær Johansen, der er en kritikerrost litterær oversætter.

Udgivelsesdato: 28. oktober 2020.

Åsa Linderborg
Forfatter

Åsa Linderborg

Svensk journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Sveriges største dagblad, Aftonbladet.
Læs mere om Åsa Linderborg

Åsa Linderborg fortæller om 'Året med 13 måneder'

"Det var et utroligt dramatisk år for mig privat, professionelt og politisk."

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Indsigtsfuld og kompromisløs ... Linderborgs dagbogsoptegnelser er både tankevækkende og provokerende ... En usædvanligt kompleks, interessant og modsætningsfyldt bog om den svenske MeToo-bevægelse i 2017 og 2018."
- Katrine Sommer Boysen

Information

"Som et uperfekt menneske i en uperfekt verden har Åsa Linderborg skrevet en forbløffende perfekt bog ... Fribytteren Åsa frygter ingen og intet. Og skåner ingen og intet ... En bekendelsesbog af en helt særlig kaliber."
- Klaus Rothstein

Søndag

"En af Skandinaviens fremmeste og mest brugte debattører ... Linderborg skildrer det år, hvor Sveriges kulturelite gik i skyttegravskrig, hvor debatten om ytringsfrihed, feminisme, Det Svenske Akademi og #MeToo stak af, og hvor hun selv gennemgik store personlige kriser. Spændende, men egentlig også uhyggelig læsning."
- Dorthe Liljensøe

Magasinet Liv

"En i den grad tankevækkende og til tider provokerende dagbog fra en kvinde, man måske ikke er enig med, men som har skrevet fra jordskælvets epicenter om et emne, vi ikke er færdige med at diskutere. Man får lyst til at få den talt rigtigt godt igennem i en dejlig bogklub med kloge kvinder."
-Caroline Rutter

Altinget

"En indsigtsfuld og detaljeret samtidshistorisk bog om politik og medier i Sverige."
- Niels Frid-Nielsen

Dansk BiblioteksCenter

"En stærk beretning fra én, som befandt sig i orkanens øje. Bogen er skrevet i dagbogsform, og det gør, at man kommer ind under huden på forfatteren, hvad hun laver, men vigtigst, hvad hun tænker."

- Kirstine Louise Grøngaard

LitteraturDK

"Velskrevet, nådesløs, modig ... Igennem et års dagbog tager Åsa-jeget os gennem et redaktionshelvede med politisk korrekthed i farlig dans med kliks og presseetik, med fluks ned i karrierens og privatlivets dybe, sammenfaldende kriser. Linderborgs bog er sårbar, ukrukket og et ægte skridt ind i skærsilden – velargumenteret og alligevel følelsesstyret."

Svenska Dagbladet

"Året med 13 måneder er spækket med opslag til den, som vil diskutere tidsånden og livet, politik og kærlighed. Åsa Linderborg er intellektuelt indbydende og generøs med sin viden."
- Gunilla Kindstrand

Expressen

"Det stærkeste ved Året med 13 måneder er diskrepansen mellem den offentlige person, som går til livet som et pull-up, mekanisk legetøj og den stadig mere trætte og fortvivlede privatperson."
- Annina Rabe

Dagens Nyheter

"Det er velskrevet, stedvist nøgent og når teksten er på sit højeste endda spændende."
- Lars Linder

Anne's Bogblog

"En virkelig interessant bog, der blander det personlige liv med offentlighedens debatter ... Hvis du godt kunne tænke dig at læse om Metoo-debatten og skandalen om Det Svenske Akademi ud fra en mere personlig vinkel, så er det oplagt at læse Året med 13 måneder."

Bogsyn

"Spændende og lærerig ... En beskrivelse af et menneske på dybt vand, lejlighedsvist, som hist og pist finder drivtømmer og langsomt kommer på fode igen. Åsa, du må gerne skrive endnu en dagbog."


Køb 'Året med 13 måneder' hos din foretrukne boghandler

Bog

420 sider

Vejl. udsalgspris: 299,95 kr.

Udg. dato: 28. oktober 2020

Oversætter: Lisbet Kjær Johansen

Omslag: Marlene Diemar, Imperiet

Format: Softcover m. flapper

ISBN: 978-87-434-0060-8

E-Bog

420 sider

Vejl. udsalgspris: 169,95 kr.

Udg. dato: 28. oktober 2020

Oversætter: Lisbet Kjær Johansen

Omslag: Marlene Diemar, Imperiet

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0061-5

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu