"Kim Blæsbjergs blændende Cheminova-roman er socialrealisme, når genren er bedst"
- Information
I 1953 flytter Cheminova sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone, Karin, tager hul på et nyt liv i den lille vestjyske by Lemvig.
For de lokale arbejdere bliver fabrikken redningen fra en slidsom tilværelse, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd.
Prisen er høj – arbejderne udsættes løbende for forgiftninger, og der ledes kemisk affald direkte i havet. Men det taler ingen højt om af frygt for de katastrofale konsekvenser for egnen, hvis man vælger at flytte fabrikken igen.
De bedste familier er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund, om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.
I 2023 sikrede Apple Tree Productions sig rettighederne til at omdanne De bedste familier til en tv-serie. Dorthe Riis Lauridsen, creative producer, og Piv Bernth, executive producer og ejer af Apple Tree Productions, udtaler:
"Efter at have læst Kim Blæsbjergs fantastiske bog indså vi hurtigt, at her lå et stykke danmarkshistorie, som bør fortælles til et bredt publikum. Kim har skabt nogle levende og meget nuancerede karakterer, der i den grad vil kunne omsættes til en spændende og mangefacetteret tv-serie. Historien taler direkte ind i vores tid og ind i diskussioner om klasse, klima og identitet. Superaktuelt og perspektiverende. Det er en fortælling, der bare venter på at blive fortalt til alle danskere."
Apple Tree Productions står bl.a. bag tv-serierne Dansegarderoben på TV2, Skruk på Netflix og Hændelser ved vand på DR.
For De bedste familier modtog Kim Blæsbjerg i 2023 Jyllands-Postens skønlitterære pris, og i 2024 blev han tildelt boghandlernes hæderspris De Gyldne Laurbær.
Romanen er nomineret til DR Romanprisen 2024.
Udgivelsesdato: 1. februar 2023.
Læsekredsmateriale
Start den gode samtale om Kim Blæsbjergs De bedste familier med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...
Anmeldelser
"I Kim Blæsbjergs hænder løfter historien om kemikalievirksomheden Cheminova sig fra den jyske muld til at blive en medrivende fortælling om et stykke fortiet danmarkshistorie ... Manglen på sprog går igen på tværs af særligt romanens mandlige figurer: De mangler sprog til at udtrykke følelser, sprog til at turde at vise svaghed, sprog til at bede om hjælp. Romanen derimod giver på fineste vis et sprog til disse personer, og den giver gennem dem sprog til en ellers tabuiseret fortælling om Cheminova ... en utrolig vigtig, velskrevet og vellykket roman, der aldrig forfalder til nemme løsninger eller entydige fordømmelser. Den vil skabe forståelse og dialog."
- Birgitte Stougaard Pedersen
"Kim Blæsbjerg har skrevet en monumental roman om livet på og omkring kemikaliefabrikken Cheminova ... En stor læseoplevelse ... en levende og medrivende fortælling om et lille antal mennesker, der på vidt forskellig vis og med vekslende grader af empati kæmper for at skabe mening i deres eget og deres nærmestes liv ... Elegant og meget overbevisende struktureret ... en velskrevet og imponerende roman."
- Svend Skriver
"Kim Blæsbjergs blændende Cheminova-roman er socialrealisme, når genren er bedst ... En helt igennem medrivende socialrealistisk roman af tragisk snit, hvis hovedtemaer - kemikalier, kapitalisme og kønskamp - stadig er brændende aktuelle."
- Tonny Vorm
"Stærkt bevæget forlader man læsningen af Kim Blæsbjergs De bedste familier ... Sproget står i fortællingens tjeneste, sikkert, simpelt og ukompliceret ... Med De bedste familier bekræfter han, at han (sans comparaison) skriver i slipstrømmen på Henrik Pontoppidan, der satte sig for at afdække brydninger og spændinger i et samfund under forandring ... Båret af indsigt, troværdighed og retfærdig forargelse."
- Klaus Rothstein
"Kim Blæsbjergs murstensroman om en kemikaliefabrik i Lemvig har nogle besættende karakterer ... En forfatter, der kan sit håndværk, hvad angår plot og tempo ... Det er en tv-serie på skrift, scenerne er skarpe, og Blæsbjerg er en uhyre omhyggelig forfatter, der har sat sig ind i sagerne. De bedste familier er giftig og saftig socialrealisme. Årets guilty pleasure."
- Alexander Vesterlund
"Kim Blæsbjerg formår nuanceret gennem romanen at fortælle historien om fabrikken og menneskerne omkring den. Samtidig med at bogen fortæller om en brydningstid i efterkrigens Danmark, suges læseren ind i de to familier og deres liv på godt og ondt"
- Michael Linde Larsen, Lektørudtalelse
"Kim Blæsbjerg rammer plet med medrivende historisk roman om udviklingen af det danske velfærdssamfund og etableringen af Cheminova i Vestjylland i 1950’erne ... en virkelig fascinerende historie, som Kim Blæsbjerg formår at udfolde på enkel og bedste vis ... Kim Blæsbjerg har med De bedste familier fanget den perfekte kulisse til at fortælle om efterkrigstidens udvikling mod det danske velfærdssamfund, og det gør han rigtigt stærkt."
- Thomas Damholt
"Underholdende læsning med en bred palette af intriger, utroskab og naturbeskrivelser. Den ene side tager den anden, og bogen kan varmt anbefales som sommerferielæsning, tankevækkende og interessant som den er."
- Berit Enggaard Kaae
"Et fascinerende og skræmmende stykke danmarkshistorie ... De bedste familier er en kæmpestor læseoplevelse."
"Kim Blæsbjerg leverer en velskrevet, skarp og interessant familiefortælling, som jeg sent vil glemme"
"For alle der ikke er vestjyder (og dermed selvskrevne læsere), så skal du læse De bedste familier, fordi den er et stykke skræmmende aktuelt danmarkshistorie i vellykket romanform."
"Denne fantastiske og store roman om et lille lukket samfund satte sig fast under huden på mig ... Alt i denne roman lykkes"
"De bedste familier er en stor og meget stærk læseoplevelse. Bogen er velskrevet og karaktererne står så skarpt og troværdigt ... En stor og tankevækkende roman, der angår os alle."
"Jeg anbefaler varmt De bedste familier. Som en slags moderne Matador giver Kim Blæsbjerg et realistisk og usentimentalt tidsbillede af Nordjylland i 50'erne."
Årets bedste læseoplevelse ... så gennemført at man som læser, er tryllebundet fra start til slut."
"Velskrevet øjenåbner, en gribende og underholdende historie og en indsigtsfuld gennemgang af historien, som mangler at blive fortalt."
"Kæmpe anbefaling herfra .. man kan ikke lægge den fra sig igen!"
"Kim Blæsbjerg tegner nogle dybe personportrætter og giver stemme til nogle skæbner og en tid, som mange ikke kender noget til. Personerne står lyslevende for læseren og vi tages ved hånden op gennem den Danmarkshistorie, der ændrede sig hurtigt i efterkrigsårene ... Et fantastisk samtidsbillede."
- M.K. Poulsen
"Romanen er skrevet i et let og indlevende sprog med et stærkt persongalleri, og man får en klar fornemmelse for byen og fabrikkens stemning. Bogen har netop vundet De Gyldne Laurbær, og det kommer slet ikke bag på mig. Kæmpe, kæmpe anbefaling!"
Køb 'De bedste familier' hos din foretrukne boghandler
Bog
568 sider
Vejl. udsalgspris: 329,95
Udg. dato: 1. februar 2023
Omslag: Alette Bertelsen
Format: Indbundet med smuds
ISBN: 978-87-434-0325-8
Lydbog
18 timer 10 minutter
Udg. dato: 1. februar 2023
Indlæst af: Morten Rønnelund
Omslag: Alette Bertelsen
Format: Download
ISBN: 9788743403272
E-Bog
568 sider
Udg. dato: 1. februar 2023
Omslag: Alette Bertelsen
Format: ePub
ISBN: 9788743403265