De blodgyldne 2 – Nådeløs

De blodgyldne 2 – Nådeløs

Anden bog i storslået fantasyserie, der udspiller sig i en patriarkalsk verden, hvor kvinders værdi gøres op i renheden af deres blod.

"Slagkraftig og tankevækkende … godt skruet sammen."
- Politiken om De blodgyldne 1 - Dødløs

Det er nu seks måneder siden, at Deka befriede gudinderne og opdagede sandheden om sig selv. Krig hærger over hele Otera, og befolkningen tror, at jatu er landsforrædere, mens Deka selv bliver kaldt et monster.

Men kampen er kun lige begyndt, og Deka må lede offensiven, som snart viser sig at være mere omfattende end først antaget. Er de gyldne gudinder, hvad de giver sig ud for at være, og hvad er det for en mørk kraft, der truer riget? En ond og nådeløs kraft, som Deka og hendes hær må besejre, hvis ikke menneskeheden skal bukke under.

Nådeløs er anden bog i trilogien De blodgyldne – en vigtig og vedkommende historie om kampen for retfærdighed og ligeværd mellem racer og køn.

Trilogien er solgt til udgivelse i 17 lande, og der er en spillefilm på vej med Namina Forna som manuskriptforfatter.

De blodgyldne – Nådeløs er oversat til dansk af Sara Ejersbo, som er forfatter, oversætter og redaktør. Hun står desuden bag oversættelsen af The Hungergames – En fortælling om sangfugle og slanger og har bl.a. været redaktør på fantasyserierne Ravnenes hvisken og Spektrum.

Udgivelsesdato: 13. oktober 2022.

Namina Forna
Forfatter

Namina Forna

Forfatter og producer til film og TV. Hendes fantasy-trilogi har ligget på New York Times' bestsellerliste og er solgt til filmatisering.
Læs mere om Namina Forna

Anmeldelser

Litteratursiden

"Namina Forna udvikler sine karakterer, mens hun bibeholder den stærke stemme i fortællingen. Der er masser af fart på, og der er utallige plottvists i Nådeløs, som komplicerer handlingen fint. Forfatteren præsenterer sine læsere for en feministisk historie, der ikke kun beskæftiger sig med nuancerne i en sammensat verden, men også med kønsidentitet, kønsinklusion, kønsbestemt vold og seksualitet."
- Jette Holmgaard Greibe

Dansk BiblioteksCenter

"Der er skruet endnu mere op for volden og de mange actionpakkede kampe, og der lægges ikke fingre imellem, når Dekas kamp for ligeværd beskrives. Samtidigt er der også plads til tvivl og kærlighed, hvilket skaber en spændende og nuanceret fortælling ... Rigtig god YA-fantasy"
- Christine Christensen / lektørudtalelse

Bechsbooks

"Fængende fantasy-historie ... Nu venter jeg med længsel på 3. og sidste bind."

Benedictesbogblog

"Sikke en fortsættelse, jeg er spændt og fuld af forventninger til den tredje og sidste bog i trilogien."

Mor_datter_bogdragerne

"Man kan virkelig se det hele for sig. Den handler om samfundsnormer, racer, skyldfølelse, frygt, intriger, løgne, håbløshed, kampe, opgør og så tager historien flere uventet drejninger. Den er meget dybsindig."

Bogbanden

"Vaskeægte fantasy-serie, hvor kvinder kæmper som ingen mand har kæmpet før! Voldsom, kraftfuld og storslået!"

Fantastiske.familie.boger

"Velskrevet, spændende og en anderledes fantasybog. Jeg var fanget af historien hele vejen igennem"


Køb 'De blodgyldne 2 – Nådeløs' hos din foretrukne boghandler

Bog

475 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 13. oktober 2022

Oversætter: Sara Ejersbo

Omslag: Tarajosu / Rasmus Funder

Format: Paperback

ISBN: 978-87-434-0195-7

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu