De sorte hullers klub

De sorte hullers klub

Hvordan kan du være nogen, når du ikke føler dig som noget?

Er du lidt anderledes? Det er vi også! Velkommen til 'De sorte hullers klub'.

Max er halvvejs gennem 1.g og har altid været mere optaget af stjerner og galakser end fester og venner. Hans mor er bekymret og lover ham et kørekort, hvis han tilmelder sig en gruppe for ensomme unge.

Max er hurtig til at stemple de fire andre som tabere, men da en ny pige tilslutter sig gruppen, ændrer alting sig.

Sylvia er alvorligt syg: Hvis ikke hun får et nyt hjerte, inden sommeren er ovre, dør hun. Alle i gruppen bliver tvunget til at se på sig selv og på livet med nye øjne.

Men tiden er imod dem, og det samme er universet: For hvordan undgår man at ødelægge alting, når man har et sort hul indeni?

De sorte hullers klub er en gribende fortælling om kærlighed og venskab og om at finde ud af, hvem man er.

Udgivelsesdato: 11. januar 2024

Lise Villadsen
Forfatter

Lise Villadsen

Med sine varme og humoristiske romaner om teenageliv begejstrer Lise Villadsen både unge og voksne læsere.
Læs mere om Lise Villadsen

Forfatterinterview: Lise Villadsen om 'De sorte hullers klub'

"Vi har alle sammen følelsen af, at vi skal være sjovere, end vi er, klogere, end vi er, smukkere end vi er. Og når vi så ikke føler, vi lever op til det, så tager vi lidt en maske på, eller vi lyver lidt." Se med, når Lise Villadsen fortæller om De sorte hullers klub . Filmen er produceret af Jonas Schnack Krog.

Læs & tal sammen

De sorte hullers klub

Dyk ned i Lise Villadsens De sorte hullers klub med spørgsmål og opgaver til bogen samt et interview med forfatteren. Download vores gratis Læs & tal sammen-hæfte her ...

De sorte hullers klub

Anmeldelser

Dansk BiblioteksCenter

"Fantastisk velskrevet og fængende roman for unge, om et spirende fællesskab, der afprøves, styrkes og viser sit værd, når det virkelig gælder. Forfatteren beskriver meget præcist følelsen af at være forkert og udenfor, og at kæmpe med at turde at stå ved sig selv og sin egen utilstrækkelighedsfølelse. Det er meget sandsynligt, at mange unge ville kunne spejle sig i denne gruppe ensomme mennesker. "
- Irene Gitz Christensen / lektørudtalelse

majabooks

"Lise Villadsen formår virkelig at få læseren til at føle sig hjemme sammen med karaktererne. Det er en bog, der omhandler tunge emner, men med en ordentlig skefuld humor."

Hyggegeek_litteratur

"Min generations The Breakfast Club i bogform. De sorte hullers klub er på alle måder en spændende og rørende fortælling. Villadsen fortæller med stor indsigt og efterlevelse ... Jeg elskede den her."
- Annika Vig Christensen

Kjeldmanns_boeger

"Jeg troede, at jeg havde regnet præmissen for romanen ud ... Og nu sidder jeg her i min sofa en helt fantastisk læseoplevelse rigere, rørt og samtidig med følelsen af at have fået en lille mavepuster ... Lise Villadsen er en af de allerbedste ungdomsforfattere, vi har herhjemme."

Bogbanden

"Jeg sidder med en klump i maven og tårer i øjnene længe efter ... Jeg blev rørt og taget med bukserne ned over Lise Villadsens vanvittige plottwist! ... Den her bog bør alle læse og føle på egen krop."

Boegerne_i_mit_liv

"Det var virkelig rørende læsning. Historien ramte mig dybt ... fuld af håb, humor og hjerte. Lise Villadsen har skrevet den fineste lille roman om ensomhed, venskab, ung kærlighed, løgne og vrede."
- Lisette Rønnov Jørs

Skolebiblotekaren_lene

"Lise Villadsen kan noget helt særligt med at skrive de følelser frem, som vi alle, og især unge, kan genkende."

Bausagerbooks

"I min optik skriver Lise Villadsen lige nu nogle af de bedste danske ungdomsromaner. Hun har fingeren på pulsen ... og de unge kommer efter flere bøger af hende."
- Christina Wung-Sung

Bogoplevelsen

"Hvem havde troet, at der gemte sig en John Green i Lise Villadsen? ... Det er John Green gone meta og med et Villadsen-twist. Det er helt perfekt, og ligesom det skal være."
- Mette Sofie Kirkedal

Ml.linjerne

"Lise Villadsen er eminent til at skabe troværdige, sympatiske og morsomme karakterer i hendes ungdomsromaner ... De sorte hullers klub er på en og samme tid en hjerteskærende og livsbekræftende ungdomsroman."

Din boganmelder

"Den her bog var fantastisk, og jeg har lyst til at læse den igen ... Den rummer så mange følelser – og vigtige emner. Rørende, velskrevet og bare fuldstænding genial bog ... Hvis du ikke har læst noget af Lise Villadsen – så kom i gang! Det kan absolut kun anbefales."
- Rikke Bruun Petersen

Bogblogger.dk

"Bogen er skrevet i et dejligt let og lige til sprog, som emmer af overskud og humor. Man kommer ind under huden på de unge mennesker, som er med i de sorte hullers klub ... Der bliver udgivet rigtig meget virkeligt god litteratur i Young Adult genren i disse år, og De sorte hullers klub lægger sig pænt i den slipstrøm. Jeg håber, at den får mange unge læsere. De varmeste anbefalinger gives i hvert fald herfra."
- Karen Møldrup Rasmussen


Køb 'De sorte hullers klub' hos din foretrukne boghandler

Bog

ca. 192 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 11. januar 2024

Omslag: Sofie Winding

Format: Hæftet

ISBN: 978-87-434-0805-5

Lydbog

Udg. dato: 11. januar 2024

Omslag: Sofie Winding

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0828-4

E-Bog

ca. 192 sider

Udg. dato: 11. januar 2024

Omslag: Sofie Winding

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0827-7

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu