Spring til hovedindhold
Cover af udgivelsen Den forelskede ven

Den forelskede ven

En kalejdoskopisk roman om underkastelse, fiktioner og ekstase.

"Tanken om et liv uden dig er klaustrofobisk som et hus uden vinduer. En rævegrav." - Uddrag fra bogen

Den forelskede ven er en roman om et erotisk, venskabeligt og åndeligt forhold mellem to mennesker, som ved fortællingens begyndelse netop er afsluttet.

Jeget sammenstykker bid for bid deres historie og undersøger, ved hjælp af forskellige litterære former og andres værker, naturen af en relation, som har væretvbåde berigende og smertefuldt besættende for hende igennem ti år.

En roman om underkastelse, ydmygelse og ekstase. Om rengøring, oversættelse og magt – både kunstnerens og musens.

Udgivelsesdato: 3. juni 2026.


Anmeldelser

Kristeligt Dagblad

"Minor spiller på vidunderlige intertekstuelle strenge, og hendes prosa er så skøn, varm, indsigtsfuld og hårdtslående, at man må elske den. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man selv være blevet forelsket. På vidunderlig vis får hun flettet moderskabet, hverdagen, det vådeste begær og den åndelige kærlighed sammen. Den forelskede ven er musedigtning, sørgespil, kultur- og kapitalismekritik i ét ... Minor er en af de bedste prosaister, vi har for tiden. Når mine børn bliver store nok til at læse skønlitteratur af denne art, vil jeg anbefale dem Minor som en af de første."
- Elizabeth Blicher

Information

"Caroline Albertine Minor forvandler den ulykkelige kærlighed til en lysende collage ... skrevet så skønt og balancerer så smukt mellem sødme og skærende smerte ... Caroline Albertine Minor fortjener tak for at lade os rejse med ind i kærlighedens rum og blive mindet om dens farefulde fryd. Hendes bog er, som det vel fremgår, overmåde personlig, men i kraft af hendes sensible, intense, stærkt nærværende prosa når den ens hjerte – og fylder det."
- Erik Skyum-Nielsen

Politiken

"Den forelskede ven bliver hurtigt besnærende, hvis ikke endda ganske afhængighedsskabende. Minor skriver så lyslevende."
- Benedicte Gui de Thurah Huang

Jyllands-Posten

"Hun skriver så enkelt og genkendeligt om den smertefulde kærlighed ... Hvis prisvindende Caroline Albertine Minors nye roman ikke får status som en af tidens mest præcise fortællinger om kærlighed, er der ingen retfærdighed til."
- Katrine Sommer Boysen

Weekendavisen

"I sin nye forrygende roman skriver Caroline Albertine Minor blændende og forblændet om en ugengældt forelskelse ... et uimodståeligt værk om den kærlighed, der hverken kan forløses eller helt forstås ... Hun beviser igen, at hun er en stor stilist ... Det er, som om hun har sluppet tøjlerne, lukket lidt vanvid ind, og det klæder hende ... når man først er inde, vil man ikke ud igen."
- Amalie Langballe

Soundvenue

"En perfekt rejsemakker ... Det er en fortærende forelsket og længselsfuld bastard af en roman, der er så uhyre velskrevet og overlegent komponeret, at man ikke kan andet end at lade sig suge ind i dens cirklende skildring af et uforsonligt kærlighedsforhold mellem to søgende mennesker ... Caroline Albertine Minors Den forelskede ven er ny dansk litteratur på sit højeste. Det er uimodståelig og pirrende prosa, perfekt til både at svælge i sommerens forelskelser og smertefulde heartbreaks."
- Oliver Bernsen

Dansk BiblioteksCenter

"En virkelig velskrevet roman, som er en slags kalejdoskopisk undersøgelse af den uforløste forelskelse. Selv om bogen på legende vis udfordrer genrer og rammer, så er den stadig forståelig og tilgængelig for de fleste læsere. Bogen består af jegets tanker og refleksioner over forholdet til vennen, bl.a. via andres værker. Mange læsere vil sikkert kunne finde genkendelse i tankerne om den uforløste forelskelse. En flot udgivelse."
- Merete Trap / Lektørudtalelse

laesekrogen

"Minors sprog er uovertruffen smukt og hjerteskærende ... Og wow, der er ulykkelig kærlighed i den lækreste, lyriske prosa til folket ... En komprimeret og eminent mavepuster, der sætter afmagt og ambivalens i venskab under lup."


Køb 'Den forelskede ven' hos din foretrukne boghandler


Bog

170 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 3. juni 2026

Omslag: Clara Birgersson

Format: Hæftet

ISBN: 9788743412694

Lydbog

Udg. dato: 3. juni 2026

Omslag: Clara Birgersson

Format: Download

ISBN: 9788743413233

E-Bog

170 sider

Udg. dato: 3. juni 2026

Omslag: Clara Birgersson

Format: ePub

ISBN: 9788743413226