Elon Musk

Elon Musk

Bogen, som går i dybden med en af nutidens mest fascinerende og kontroversielle opfindere.
Læs et uddrag

"En usædvanlig god biografi"
- Berlingske

Som lille dreng i Sydafrika blev Elon Musk med jævne mellemrum gennemtævet af bøller. En dag skubbede en flok af dem ham ned af en cementrappe og sparkede ham i hovedet, til hans ansigt var opsvulmet til det næsten ugenkendelige. Han lå på hospitalet i en uge.

De fysiske ar var dog ikke nær så voldsomme som de følelsesmæssige ar, han blev påført af sin far, der var lige dele slyngel, ingeniør og karismatisk fantast. Da Elon Musk kom hjem fra hospitalet, skældte hans far ham sønder og sammen. "Jeg skulle stå ret op og ned i en time, mens han råbte ad mig, kaldte mig idiot og sagde, at jeg var fuldstændig værdiløs," husker han.

Af dette inferno udviklede Elon Musk en personlighed præget af uovertruffen kreativitet, ekstremt høj risikovillighed, behov for drama samt en stort anlagt følelse af at være på en mission for at redde kloden og gøre os til rumrejsende – og som han forfulgte med en manisk, hårdhudet og til tider destruktiv intensitet.

Walter Isaacson har fulgt Elon Musk tæt gennem to år, gået gennem hans fabrikker sammen med ham og brugt mange timer på at interviewe både ham selv og hans familie, venner, arbejdskolleger og fjender.

Resultatet er blevet en afslørende fortælling indefra med masser af forbløffende historier om triumfer og tumult og rejser i sidste ende spørgsmålet: Er Musks dæmoner også en forudsætning for nytænkning og fremskridt?

Bogen er oversat fra engelsk af Jakob Levinsen.

Udgivelsesdato: 12. september 2023.

Walter Isaacson
Forfatter

Walter Isaacson

Amerikansk professor i historie og forfatter til en lang række storsælgende biografier om bl.a. Albert Einstein, Steve Jobs og Elon Musk.
Læs mere om Walter Isaacson

Anmeldelser

Berlingske

"Det er en usædvanlig god biografi, Walter Isaacson har begået. Gennemresearchet, uden glansbilleder og med interessante spørgsmål, som rækker langt ud over den biograferedes liv. Samtidig løfter det bogens kvalitet, at den er oversat til et smukt dansk af Jakob Levinsen."
- Peter Nedergaard

Jyllands-Posten

"En hæsblæsende rejse gennem et af klodens allermest spændende og allermest kontroversielle menneskers liv. Underholdende, skarp, kritisk, sjov, og, ja, ofte også skræmmende."
- David Trads

Weekendavisen

"Walter Isaacsons biografi om Elon Musk stiller en troværdig diagnose af manden"
- Markus Bernsen

Politiken

"Walter Isaacsons Elon Musk-biografi tegner billedet af en visionær, men også hensynsløs iværksætter, som driver sine virksomheder ved at trække på den modgang og smerte, som hans opvækst bød på."
- Jes Stein Pedersen

Information

"Det er åbenlyst fascinerende, hvor langt han har drevet sine science fiction-inspirerede forestillinger om fremtiden."
- Mathias Sindberg


Køb 'Elon Musk' hos din foretrukne boghandler

Bog

706 sider

Vejl. udsalgspris: 399,95 kr.

Udg. dato: September 12, 2023

Oversætter: Jakob Levinsen

Omslag: Marlene Diemar

Format: Indbundet

ISBN: 9788743403968

Lydbog

22 timer 43 minutter

Udg. dato: September 12, 2023

Oversætter: Jakob Levinsen

Indlæst af: Tobias May Hertz

Omslag: Marlene Diemar

Format: Download

ISBN: 9788743403982

E-Bog

706 sider

Udg. dato: September 12, 2023

Oversætter: Jakob Levinsen

Omslag: Marlene Diemar

Format: ePub

ISBN: 9788743403975

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu